Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

KNUT BERGSLIEN — P. N. ARBO. fjeld fører Håkon Håkonsøn som barn til Trond- hjem (1869), et livfuldt billede, som fortæller godt om en godt grebet situation. Beslægtet med dette sidste billede er et andet billede med Skiløbere, to ørnejægere med sit bytte på ryggen i susende fart nedover sneklædte beier, så de brede ørnevinger spiler sig ud under farten (en variant fra 1867 i privateie i Trondbjem). Det store figurrige ceremonibillede på slottet, som fremstiller Oscar 11’s kroning i Trondhjems Domkirke (malt 1874), er en meget uheldig repræ- sentant for Bergsliens kunst, stivt og åndløst og behæftet med tekniske skrøbeligheder. Bergslien file tidlig ry som en portrætmaler, der forstod at træffe ligheden, og i årenes løb har han udført en mængde portrætbestillinger væsentlig af kjendte mænd, som slægt, venner eller kolleger lod male (Schweigaard, Asbjørnsen, Eilert Sundt). P. N. ARBO. Mange af disse billeder er vel flyg- tige og løse arbeider, men at han også har havt evnen til djærv realistisk karakteristik, viser det gode billede, han har malt af sin gamle far, fra 1870, i Kunstmuseet. Selv om Bergsliens talent sygned tidlig hen — efter 1874 udstiller han så godt som ikke noget — under trange hjemlige forhold, er det dog en uret, at denne tidlige norske figurmaler, som også har været lærer for så mange senere kunstnere, ikke er repræsenteret i Kunstmuseet uden gjennem denne lille portrætstudie, mens dog billeder af ham har fåt plads i Hamburgs og Hannovers offentlige malerisamlinger. Allerede Bergslien var ikke udelt en lærling af Düsseldorf. End mindre var Arbo det. Düsseldorferpræget er hos denne maler gavnlig neutraliseret gjennem på- virkning andensteds fra, særlig gjennem læreårene i Paris. — Peter Nicolai Arbo er født på Gulskogen ved Drammen 18de juni 1831. Den unge mand havde aflagt et par universitetseksaminer og stod på et bredere dannelsesgrundlag end de fleste norske malere, da han i 1851 drog til Kjøbenhavn og blev elev på Helsteds tegneskole. Men allerede det følgende år lokked Düsseldorf også ham til sig. Her blev han elev af den sødladne figurmaler Carl Sohn og af slagmaleren Hünten. Fra første færd af har han havt den fædrelandske historie for øie som sin særegne motivkreds, men ved siden deraf vedblev han altid at dyrke sit kunstneriske liebhaberi, hesten. 233