Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

KNUT BERGSLIEN. KNUT BERGSLIEN. Malt af Fr. Kolstø, 1897. Kunstmuseet i Kristiania. Bergslien ind til Bergen og lod sig hværve som soldat. I fritiden stræbte han efter indsigt i mathematik og astronomi, som han også senere i livet har drevet på med, samt tegned. Atter var det Beusch, der stod til tjeneste som lærer, og vossingens evner som tegner vakte snart opsigt i regimentet og i byen. I 1849 var det en afgjort ting, at der skulde bli en figurmaler af soldaten, og med privat støtte blev han sendt til Ant- werpen for at gå på akademiet. De belgiske koloristers ry nådde helt op til Bergen efter det triumftog, som Gallaits og Bièfves historiske kjæmpemalerier havde gj°rt gjennem Europa i 1842—43. Hvem der var Bergsliens lærer i Antwerpen, ved jeg ikke, men i 1853 advarer Dahl ham mod manierisme. Senere var han i Paris et halvt års tid elev af Glaize1), hvorpå han 1852 la veien over Düsseldorf hjem til Bergen igjen. Her var han i to år lærer ved den tegneskole, som Lyder Sagen havde fåt igang. Fra Bergen kaldte por- trætbestillinger Bergslien til Kristiania, og derpå, i 1854, vendte han tilbage til Düs- seldorf for at fortsætte sin uddannelse som genremaler og historiemaler. Her blev han fast boende til 1869. Det år vendte Bergslien hjem og overtog efter Eckersbergs død malerskolen i Kristiania, som fra nu af kjendes under navnet Bergsliens Maler- skole, den han endnu holder gående med et lidet tilskud af statskassen. De fleste yngie norske malere har gjort det første skridt på kunstnerbanen gjennem Bergsliens maleistue, og tiltrods for, at han nu i mange år har ført en meget tilbagetrukket °g halvglemt tilværelse, producerende ganske sparsomt, er »gamle Bergslien« mellem kunstfæller og fordums elever en afholdt mand. Knut Bergslien, som efter Dahl er den første bondefødte norske maler, følte sig fra først af tiltrukket af bondeskildringen i Tidemands art. Særlig til Kristiania kunst- forening, hvis udlodninger han årstøt fra 1856 til 1872 forsyned med figurbilleder, har han malt røgstner, sæterscener, fiskerstiler, bjørnejægere o. s.v. Men Bergslien har også udført andre, anseligere billeder med motiv fra den fædrelandske historie. Han har malt Kong Sverre i snestormen på Vossefjeldene (1870) samt det gjennem afbildninger meget populære billede Birkebeinerne på ski over File- D Auguste Glaize (1807—1893), en egenartet filosoferende historiemaler, hvis pessimistiske tan- ekunst intet som helst spor har sat i elevens produktion, men som alligevel kanske har virket på ham gjennem sin realistiske malemåde.