Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

C. J. LORCH - P. B. ANKER — C. BRUN — KVINDELIGE MALERE. dresserer en hund, Grisefodring ombord o. s. v. I Kunstmuseet findes et billede, som fremstiller Handelsjøden i lodshylten bredende ud sine varer for kjøbelystne hollandske fiskerfolk (1863); det pyntelig malte billede hænger der til vidnesbyrd om et uanse- ligt talent og en anselig flid. Fra 1855 til ud i 70 årene leverte Lorch regelmæssig et gemytligt billede til Kristiania kunstforenings udlodninger og leilighedsvis også til de andre kunstforeninger. I Bergens Billedgalleri er maleren repræsenteret ved en Hus- andagt og et andet billede fra Sundts samling. — Lorch døde i Kristiania i 1882. En anden figurmaler, som også hørte til disse tidlige diisseldorfere, Peder Bern- hard Anker, født på Frogner ved Kristiania 1825, solgte i 1855 et billede Aften ved peisen til Kristiania kunstforening for 100 speciedaler. Da dette er en for den tid temmelig høi sum, har man rimeligvis sat godt håb til maleren; men et par må- neder efter døde han i Düsseldorf, 1856. Blandt de første, som kom til Düsseldorf, var også Christen Brun, født i Bergen 1828. Som den eneste maler, der dyrked det religiøse maleri, har »gamle altertavle- maler« Brun indtat en isoleret stilling i vort kunstliv. Talrige kirker på landet og i byerne har han forsynet med alterbilleder, dels originale, dels kopier (En Kristus på korset i Tønsberg kirke). I Kristiania kunstforening, hvor Brun udstilte fra 1851, var der i 50 og 60 årene oftere billeder at se af ham med religiøst motiv (Ecce homo, Abraham og Isak på veien til Moria, Kristus græder over Jerusalem o. fl.). Brun er og har i en lang årrække været Nationalgalleriets teknisk kyndige konservator. — I denne tid begyndte også et par kvindelige malere. Frk. Hedvig Erichsen, stats- råd Erichsens datter og senere gift med maleren Bernt Lund, udstiller fra 1847 studie- hoder og mindre figurbilleder. I det samme år begynder også frk. Asta Hansteen at udstille. Hun er født i Kristiania 1824 og datter af astronomen professor Hansteen, af hvem hun i Kunstmuseet har et særdeles solid tegnet oljeportræt (1863). I 50 årene udstilte frk. Hansteen stadig i kunstforeningen hoder og mindre figurbilleder. Hun forsøgte sig også i det religiøse maleri (Jael og Sisera). Men hun synes ikke at ha fundet virkelig tilfredsstillelse i sin kunst, som hun opgav for bestandig, da hun reiste til Amerika. Siden har hun, efter at være vendt tilbage til Norge, som taler og skribent kjæmpet med sin pen og sit stærke temperament for kvindesag og sociale spørgsmål. En tredje malende dame frk. Christiane Schreibler (1822—1898) leverte i de samme år mindre figurbilleder til kunstforeningen i Kristiania, mens jomfru Mathilde Smith (1835—1882) nævnes som autor for landskaber. Omtrent alene om at fortsætte Tidemands traditioner som norsk folkelivsmaler har Knut Bergslien ståt.1) Som bondegut fra Voss, hvor han blev født i 1827, kom i) Smlgn. Joh. Bøghs biografiske data i Bergens Kunstforening i femti Aar. 231