ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…unsten I De Første 80 År

Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1904

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 316

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
TIDEMANDS EFTERFØLGERE — FRITZ JENSEN. norske düsseldorfere, at hans kunst øved påvirkning. Tidemand nærmest stod Bengt Nordenberg, som vistnok ikke har været Tidemands egentlige elev, men hvis kunst grænser så nær op til hans, at Tidemand kunde bruge ham til at »undermale« bil- leder for sig, som tilfældet har været med Haugianerne i Kunstmuseet. Af andre svenske malere, som har ståt Tidemand nær, kan nævnes baron Koskull, Ferdinand Fagerlin og Amalie Lindegren. Tidemand var forøvrigt professor bare i navnet, til akademiet i Düsseldorf har han aldrig været knyttet; et tilbud om en lærerstilling af- slog han. Den eneste, som har været Tidemands direkte elev blandt norske malere, er Lorch. Men ældst blandt de figurmalere, som fulgte Tidemand i farvandet til Düssel- dorf, var dog bergenseren Fritz Jensen. — Fredrik Nicolai Jensen, født 1818, kom som theologisk kandidat til Düsseldorf det år, da Tidemand var i Italien. Mens han gil< på Bergens latinskole havde han malt sammen med Reusch. Allerede i sit første düsseldorferâr malte han et stort billede af Gretchen i fængselet, og i 1843 fik han endog stipendium af statskassen til at fortsætte. Efter en vinter i Bergen gik han til München og Italien. Det var i München, han malte sin Ingeborg ved Havet eller »Ingeborg med falken«, som hun gjerne kaldes i Bergens Billedgalleri. Billedet faldt i den grad i bergensernes smag, at det blev indkjøbt ved offentlig subskription til Bergens Museum i 1846. Året i forveien havde Jensen malt En viking, som bortfører en sydlandsk kvinde, ligeledes indkjøbt til museumsamlingen, som senere gik over i Bergens Billed- galleri. Begge billeder må nu snarest betragtes som kuriosa, som de første og i lang tid eneste forsøg i et »norøna historiemaleri«. Maleren var i virkeligheden en dilettant, som i sine senere år også indskrænked sig til at dyrke kunsten »ved siden af«, idet han først virked som sceneinstruktør ved Bergens nyoprettede scene og derefter som sogneprest oppe i Vesterålen og i Stegen. I Bergen har Jensen malt adskillige por- trætter og i Nordland landskaber; men han udstilte ikke, efterat han var blit prest. Jensen døde i 1870. — Carl Julius Lorch tilhører en god gammel trondhjemsfamilie og er født i 1829. I 1852 kom han til Düsseldorf og blev først Carl Sohns elev; to år derefter kom han under fidemands personlige veiledning. Imidlertid viser hans særdeles uselvstæn- dige produktion også påvirkning af Jordan og Ritter. Ligesom disse to malere og svensken Fagerlin hented han gjerne motiv fra det hollandske fiskerfolk, som han efter tidens mode gjerne så an med et skjælmsk øie. Man kan ikke tænke sig noget harmløsere og ferskere syn på livet end det, som yttrer sig i Lorchs billeder med titler som Bedstemor og barnebarn, Skibsgutten som kjærlighedsbud, En skibsgut som 230