Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

CARL SUNDT-HANSEN. Carl Sundt-Hansen er blandt figurmalere realismens første virkelige repræsentant i norsk malerkunst og en eiendommelig og selv- stændig personlighed mellem norske kunstnere. Kunsthistorisk er han en overgangsfigur på tærskelen til en ny tidsalder. Han bebu- der, men har aldrig vovet at betræde det, som ligger på den anden side af tærskelen. Til det naturalistiske valørmaleri er han aldrig nådd frem. For så vidt er hans stilling en slags parallelstilling til Ludv. Munthes — den landskabsmaler, som betegner, om ikke just bruddet, så dog afviklingen med düsseldorfer- skolen, efterat den i et kvart århundrede havde holdt norsk malerkunst i afhængighed. Så grundforskjellige, som Munthe og Sundt-Hansen er i fag, teknik, temperament, er der dog det fælles ved dem, at de begge peger ud over Düsseldorf. Carl Sundt-Hansen eller Carl Hansen, som han lige til 1888 kaldte sig, er født i Stavanger den 30. januar 1841. Hans far var dansk. Tre års studium ved Kjøbenhavner-akademiet (1859—1861) har sikkert været be- tydningsfulde i hans udvikling. Da han i 1861 kom til Düsseldorf, blev som nævnt Benj. Vautier hans lærer. Efter den tid har Sundt-Hansen opholdt sig næsten tre år i Paris (1866—69), to år i Kristiania (1869—72), elve år i Stockholm (1872—83) og derefter i en årrække (fra 1883) i Kjøbenhavn, hvor Iran i 1888 erhverved sig dansk indfødsret. I nittiårene flytted han hjem til Norge, slog sig ned i Valle i Sætersdalen, hvor han bygged sig et atelier, og her har han siden bodd, bortgjemt og, som det synes, endnu mere ligegyldig for verden, end den for ham. Det er således en meget liden del af Sundt-Hansens kunstnerbane, som falder på tysk grund. 247