Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

LUDV. MUNTHE. hans raffinerte anlæg. Da han kom på mode, malte han mere, end han tålte, og for- tjente mere på sin kunst end helt foreneligt er med en stræng samvittighed. Men Munthes gode billeder er af den bedste norske kunst. Især kanske, når han henter motiv fra Norge — hvad han langtfra altid gjorde. I hans mest gjennem- arbeidede ting meddeler sig et temperament, som er af natur delikat og odlet i kultur, med fornem sans for dæmpet yttringsform og fin nuance. Et billede som det store Vinteraften på den norske kyst i Kunstmuseet er en overlegen mesters værk. Det var udstillet på verdensudstillingen i 1878 og vandt der for sin maler en 1ste medalje og navn i Europa. Senere skjænked kunstneren dette billede, som kanske er hans hovedværk, til det norske nationalgalleri. Decemberdagens yaskolde vestenveirs-luft, den kramme sne henover stranden, den uldne himmel og den skidne sjø — fiskerhytterne, som skyder ryg i klynger — menneskene, som tusler forfrosne om på stranden i halvmørket eller skynder sig hjemover mod de røde lysblink i stuerne — det hele er vidunderlig forenet i én stem- ning, i én lunken, våd, grå tone. Den maler, som med modulationernes mangfoldighed har mestret denne svære billedflade i gråt, han er »klavervirtuosen« mellem norske kolorister. Næsten lige mesterligt som koloristisk skala-maleri er et andet billede i Kunst- museet, Tysk høstlandskab fra 1882. Det fremstiller en potetmark, hvor bondefolk roder om under en høsthimmel, som er sværtet af solede skyer. Brunviolet er mar- ken, falmet det grønne, høstbrune eketrær og afbladede birker filtrer sig til et uredigt kvas. Længst fremme er der en surnet dam, hvori dette speiler sig. En rød trøie er der også, og glør i et døende bål langt inde i billedets mørke tone. Foran kostede trær stiger røgen trægt mod vædetunge skyer. En mere sluttet billedvirkning er knapt nådd i norsk maleri. Endnu et tredje billede af Ludv. Munthe har Kunstmuseet fornylig erhværvet, rigtignok en erhværvelse af tvilsomt værd, eftersom det hører til de »syge« billeder, hvor koloriten skjæmmes af pletter fra undermalingen, som æder sig igjennem. Men selv i sin nuværende tilstand har billedet en stor og enkel skjønhed. Motivet er luft og jord. Luftens store overvældende lysfylde i sin enstonighed. Nogle høie melan- kolske hængebirke forener med sit milde gule løv. Luftens sølv, ligesom skjælvende i de tusen småskyer, løvets guld og jordens lergrå flade, på hvilken nogle små sorte menneskeskikkelser pusler om sammen med en (altfor stor) gulblak hest — det er billedet — en musikalsk farveelegi af stor skjønhed. — Ludv. Munthes kunst er repræsenteret i en mængde fremmede, mest tyske kunstsamlinger. Han døde i Düsseldorf den 30te marts 1896. 262