Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

ANDREAS DISEN. ANDR. DISEN. maleren har lært, dels i Eckersbergs, dels i Gudes skole som høifjeldsmaler. Men billedet har i et- hvert fald i overordentlig grad en sluttet billed- virkning, er indenfor sin rammefirkant vel afveiet og afstemt til et prægtigt vue. Og er end den stem- ning, som det fører med sig, af en nokså generel, lidet intim art, er den dog ført frem i en behand- ling som er overmåde kyndig i de maleriske ting, både linjefald og aftoning. Men ligefuldt er der ægtere kunstværd ved den naturstudie, (også i Trondhjem), som synes at ligge til grund for det nævnte billede. Den er helt ypperlig, så fast i form, så klar og ren i linje, som var den af Gude selv, dog med en egen personlig følelsesnote i ud- trykket for det ødslige og forladte. Fra Eckersberg og fra Gude adskiller Disen sig gjerne ved en knap- pere begrænsning af motivet; forholdsvis sjelden bygger han så store udsigter sammen som i billedet i Trondhjem. En stump vidde indunder en enkelt tinde, hvorover gjerne tågen hviler som en kutte over en pande — en kløft, hvori en liden fos bruser. Overhodet er det ikke her meningen at sammenligne Gude med Disen anderledes end som mester og lærling, gjennembrudsmand og epigon. Og endda er her bare talen om det, han har gjort af virkelig kunst, ikke om de hundreder af fabrikerede, uægte og flygtige kabinetstykker i høifjeldsbranchen, som den samme maler har for- synet kunsthandlere og udlodninger med. Men fordi der stikker en ægte og sym- pathisk kunstnerbegavelse halvkvalt bag denne levebrødsproduktion — derfor måtte Disen ha den plads, han har tat i denne fremstilling. Når han er død, vil jukset gå tilbunds og alene det værdifulde leve videre i valgte samlinger. Og så sandt det er efter det gode, en kunstner gjorde, at han skal dømmes, vil heller ikke Disens vakre begavelse forgjæves ha gjort sin indsats i norsk malerkunst. Frithjof Smith-Hald, født i Kristiansand 1846, begyndte også som Eckersbergs elev og gik senere til Gude i Karlsruhe. 1873—78 fortsatte han i Düsseldorf, for der- efter at flytte over til Paris, hvor han blev boende i over et tiår. Siden har han også bodd i Bergen og i Antwerpen. Smith-Hald valgte at bli kystmaler, og han har i en overordentlig frugtbar, men lidet vægtig produktion skildret kysten og kystlivet i Norge, i Nederlandene eller Frankrige, dels på smukke aftener, når solen gløder bag skyer over blanke dønninger, dels på grå vinterdage med tilsneet strand. Han stafferte meget gjerne sine landskaber med figurer i ganske stor målestok. De »behagelige« 266