Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

AMALDUS NIELSEN — SØRLANDETS MALER. AMALDUS NIELSEN NY HELLESUND, 1885. Kunstmuseet i Kristiania. Og den vei, Amaldus Nielsen kom til at gå, efterat han i 1869 havde vendt hjem til Norge og bosat sig i Kristiania, hvor han fremdeles er boende — det var den samme, trygge vei, som gamle professor Dahl kaldte for »naturveien«. »Mit Fag er Kystbilleder og vestlandske Landskaber. Mine Landskaber maler jeg i de sidste 15 År stadig ude direkte og helt færdige efter Naturen. Også Kystbilleder, når det lader sig gjøre, maler jeg direkte. Men mange Stemninger ved Kysten — Luft og Vand — må males i Øieblikket, på ^ Time, og da må der males en liden Studie, om Stemningen skal blive god og ikke Resultatet blive »Klus«. For at kunne male Billeder ude må man efter de stedlige Forhold indrette sig med Snedighed og Omtanke og have en særlig Plan med Arbeidet, om man skal få Stemning, Tegning og en rimelig Behandling i Billedet. Derfor bygger jeg mig, alt efter Forholdene snart et snart et andet stort Telt af forskjellig Beskaffenhed, hvori jeg udfører Billedet ude med Motivet for Øie.« Disse enkle og ligefremme linjer om kunstnerens arbeidsmåde og syn på sin opgave kan kanske nu, da man har gjennemlevet den naturalistiske kunstepoke og næsten anser den for et tilbagelagt stadium, synes overflødige at citere. Men dengang, da Amaldus Nielsen gik til naturstudiet med den overbevisning, som læses ud af hans 271