Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

FRILUFT. i Karlsuhe. Siden studerte han i Danmark og besøgte Paris, men har fra tidlig i ottiårene bodd hjemme i Norge. Blandt ottiårenes naturalister var Collett den ældste, hørte til et ældre slægtled, og hans produktion viser i sin sammenhæng, at han hører en overgangstid til. Men den kunstneriske overbevisning, Collett gjennem årenes løb har bygget sig op, den er 'klar og fast. Med seig energi har han arbeidet sin kunst frem til den grad af selvstændighed og modenhed, som den nu har. Ingen norsk maler har en mandigere profil. Collett tilhører en skole af kolorister, men han har sin styrke i landskabets plastik. Han hylder det naturalistiske dogme om kunsten som et udsnit af naturen, og med intensitet tilstræber han det objektive. Men temperamentet i denne kunst er ikke til at ta feil af, og med tvingende hånd holder han naturen så længe fast, indtil den føier sig til stil. Colletts tyske studietid var en famlende udvikling før koncentrationen, som kom med de stærke indtryk fra fransk naturalisme. Han, som i sin studietid komponerte sine billeder som de andre, blev efter hjemkomsten til Norge en lidenskabelig tilhænger af »studiet i marken«. Det er betegnende for Collett, at han, for at trodse de dermed forbundne vanskeligheder til enhver årstid, er blit opfinder af et eget lidet patent-hus, med ovn og vindu, som er til at klappe sammen og fragte med. Og det leverer han til kolleger, som vil studere, som han selv gjør. I dette friluftsatelier blir hans bil- leder til. Om han har noget andet atelier, rører han vist aldrig en pensel der. I sin tidlige tid søgte Collett især sine motiver mellem søndenfjeldske fjorde. Den kraftfulde studie af en strand med granitfjeld i kvældsol, som gjengis her, kan, om end malt i senere år, tjene som eksempel på den slags motiver. Senere har han næsten udelukkende malt den østlandske vinter med dens svære snemængder og halvfrosne elve. I en lang årrække har han søgt sine motiver fra Mesnaelven ved Lillehammer. Det ligner ham at sætte sig slig fast på en flæk og gang på gang ta fat på de samme opgaver med øget erfaring, men med samme an- spændelse. År efter år kan han male på det samme billede under den strengeste iagttagelse af, at de ydre omstændigheder er nøiagtig de samme. Når man er så skru- puløs i arbeidsmåde og har hans kjærlighed til sit emne, kan nok selv et tungtarbei- dende talent nå mesterskabet. Og de betydeligste af Colletts vinterbilleder er mesterværk. De har egenheden og nysynet i valg, oprindeligheden i karakteristik og den soliditet i den tekniske be- handling, som holder stand, når det flotte blændværk forgår. Ved første øiekast kan kanske Colletts snebilleder se noget farveløse ud. Han undgår de lette effekter, som nås ved at stille stærke lokalfarver sammen. Han pynter ikke sin vinter op med rødmalte stuer. Han ynder ikke den iøinefaldende modsæt- 277