Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

FREDRIK COLLETT. FREDRIK COLLETT STUDIE FRA SYDKYSTEN, 1891. Tilhører forfatteren. ning mellem blændende sne og granskogens fløilsdybe grønne tone. Han er altid stræng og udpræget mandig i valg af sine midler. Har han nogen yndlingstone i sin farve, så er det den violette. Helst søger han ned til elven, der den går strid og svart mellem vijukrattet og slår vridne hvirvler blandt flake-isen. Her skjærer han sit motiv til, gjerne så knapt som muligt og helst med tingene på nært hold. De mørke og de lyse masser ved han at veie mod hinanden med sikker dekorativ sans, og elveløbets rare bugtninger mod de hvide bredder trækker han op som billedets hovedlinjer. Men også det ind- filtrede linjenet af stammer og grener har han øie for, tegner det op, tunghændt og fast. Som kolorist er Collett ikke ødsel. Indenfor en knap farveskala, hvori sort og hvidt dominerer over en violet grundtone, har han mestergreb på nuancerne. De få farver blir rige gjennem de mangfoldige lysværdier. Og med dem skalter og valter han som en ypperlig malerisk økonom. Med denne kolorit når han at gi tingene stof. Han er vel den af de norske land- skabsmalere, som er nådd længst i den retning, fordi han er klar og utrættelig og gir sig den store møie med at finde valørerne i hver farve. Der er træ i hans trær, sne i hans sne. Blød nyfaldsne, fast skarresne, kram sne og vårholke. 278