Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

OPLANDS-VINTER. FREDRIK COLLETT AFTENSTEMNING FRA MESNA, (1893). Trondhjems Galleri. Stoflighed er en velsignet ting også i kunst, når man får den i tilgift. Men ob- jektivitet alene gir ingen kunst værd. Blandt de norske naturalister er Collett den objektivt anlagte, men han er noget ganske andet og mere end en »naturhærmer«. Ingen norsk landskabsmaler har fastere stil. Gemyttet er dybt i Colletts kunst, og om det vil jeg låne Gerhard Munthes udtryk om Dahl, at »det er hårdere og sidder længere inde på ham end på malerne fra 40-årene og hidover«. Jeg tror også, at den slags gemyt som Colletts er særlig østlandsli — knapt i udtryk, vart for overdri- velse, med en sky og bunden varme. Collett er også den første udpræget østlandske kunstner og den første, som ensi- dig har skildret østlandet. Siden, under realismens tidsrum blir de mange. Men før havde vestlændingerne og vestlandsk natur altid ståt i fremste række. Gude var jo øst- lænding og er vel også den, som først gav østlandsnaturen nogen plads i kunsten. Men han er for mangfoldig og for kosmopolitisk til at være særtype. Den vinter, som Collett maler, er ikke bare østlandsk, den er fra selve »Oplan- dene«, der hvor man først har den rigtige vinter uden snesjap og tøveir, men med vældige faste snemasser og stille kold luft. 279