Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

MENZEL. Historisk har alligevel disse billeder en enorm betydning. Den moderne sand- hedsstræben rører sig kraftig i denne kunst. Der funker endnu for vore øine en ny og stærk ånd i dem, som har fyldt sig med virkelighed og er ladet med iagttagelser. Et værk har denne »store lille kyklop«, som lians landsmænd ynder at kalde ham, dog skabt, som vil være uforgjængeligt gjennem tiderne — Jernvalseværket. Da dette mærkelige billede blev udstillet i Berlin i 1875, blev det respektfuldt hilset som et mesterværk og indkjøbt til Nationalgalleriet. Det er egentlig ubegribeligt, at ikke snarere maleren blev arresteret og hans billede flænget itu af en forbitret mængde. For billedet er den mest revolutionære bedrift, som er begåt i tysk kunst lige siden Grünewalds dage. Det virker endnu som et ryk, når øiet på sin ligegyldige vandring hen over Nationalgalleriets billedflader træffer dette billede. Den æsthetiske betragter blir her hovedkuls kastet ind i den brutaleste virkelighed; livets realitet slynger alle opkonstruerede dogmer om, hvad kunst skal være og tør være, tilside og holder øiet intenst fast. Beskueren står pludselig midt inde i et stort halvmørkt rum, fyldt af en bedø- vende larm og oljelugtende damp. Svære svingende hjul og stampende maskinstempler omgir ham, og remmer og jernstænger glider uophørlig gjennem rummet i horizontal eller vertikal retning. Et glolys og en sviende hede står imøde fra en mægtig hvid- glødende jernmasse i rummets midte. Og i det brudte lys fra fjerne store lysåbninger og fra den glødende jernmasse myldrer det med sotede mænd med opbrættede ærmer og store skjødeskind. Vi står i en fabrik for tilvirkning af jernbaneskinner. Øieblikket er spændende, da kjæmpelænger åbner sine kjæver for at gribe den gnistrende jernglo og tvinge den ind under valsens pres. Rundt om pulserer arbeidet. Der trækkes og slæbes og slides og fyres. Dukkende halvnøgne kropper lyser gjennem mørket, et skifte arbeidere, som er afløst og vasker soten af sig. Fremme i forgrunden i ly af en skjærm, som værner mod heden, skimtes en arbeiderfamilie ved det hastige måltid — der gnaves og tygges med dyrisk begjærlighed, og flasken læsker tørre struber. Menzels Jeriwalseværk er en beretning om industriårhundredets fabriktræl i hans storhed og hans misère så ligefrem og sandru, at den dag idag griber den umiddel- bart ved sin realismes vælde. Overfor denne magtfulde objektivitet og sikkerhed måtte alt æsthetisk pjank forstumme. Vrøvlet blev simpelthen slåt i svime af den overvæl- dende sandruhed. Alene således er den at forklare, Jeriwalseværkets succes. Men det er ikke emnet alene som gjør Jernvalseværket til det epokegjørende billede. Det er ikke mindre den ny og her fuldmyndige kunst, hvormed emnet er skildret. I dette billede er alle sømmene mellem detaljstudierne udslettet. De mo- numentale linjer i virvaret er fundet og holdt frem. Og koloriten har bankende puls. Lokalfarverne er her ikke dyppet i nogen »pallettone«, ikke harmoniseret gjennem 289