Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

TYSK MALERKUNST. en gruppe, gribes af det, maler det, hele to år igjennem, uden at ane, hvad de stik- ker boderne sammen oml »Gjennem øinene til armen til penselen«. Aldrig har et citat været brugt med større ret end dette ord af Lessing, som Mutheb citerer i anledning af Leibl.1) Der kunde bygges en hel maler- kunstens æsthetik på analysen af Leiblske billeder. Fornemmelig med udgangspunkt i hans livs hovedværk, de tre kvinder i kirken, som han malte i årene 1878—81, det ypperste tyske maleri siden Holbeins dage og malt i hans ånd (nu i privateie i Worms). Hvis man ikke overfor dette billede føler et umiddelbart og stærkt æsthetisk behag, kan man rolig gå ud fra, at man er født med blinde øine for malerkunst, og at ingen æsthetik i verden kan gjøre WILH. LEIBL KVINDER I KIRKEN 1878-1881. én seende. Thi billedet er et stykke fuld- Familien von Schön Worms. kommen malerkunst. Og omvendt: føler man dette behag, og formår man at redegjøre for det, hvad som volder denne tilfreds- stillelse, ro, lykke ved synet — ja da har man en hel praktisk æsthetik i personligt eie, og man kan rolig gå hen og anvende den på al verdens malerkunst. Nogen af de dyder, som dette billede har, må ethvert godt maleri besidde. Det kunde være fristende nole at foreta en sådan æsthetisk analyse og med exakte ord beskrive den virkning, som billedet øver: Hvorledes kompositionen er knap og rig og vis. Hvorledes figurerne beskriver billedfladen på den mest fuldkomne måde. Hvorledes deres gradvis varierede stilling fra 3/4 enface til ren profil udfolder motivet og gir perspektivisk dybde. Hvorledes de stigende skrålinjer og en række parallelis- mer styrker denne dybdevirkning og gir ro. Hvorledes omridset har rythme, hvor- ledes den unge piges fuldt udfoldede skikkelse først behersker indtrykket med sin geniale silhouette, hvorledes kompositionen derefter daler og ligesom knytter sig i den sammenkrøbne mellemste figur for sluttelig at løse sig rent og skjønt i den tredje x) Geschichte der Malerei im XIX Jahrhundert, II, s. 559. 304