Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

væsen og klikkeberømmelse var ham forhadt. Også den planmæssige mod- arbeidelse af hans voksende ry fra den LENBAcn’ske kreds har vel gjort sit til at forjage ham fra München. Sit liv leved Leibl tilende i bayerske landsbyer som bonde mellem bønder.1) Her i Gräslingen, Schondorf og Aibling fandt Leibl den ensombed, hvor hans stolte selvberoende mesterværker kunde vokse langsomt frem. På en reise til Würzburg, hvor han søgte læge for sit syge hjærte, døde LETBL. Leibl den 4de december 1900 i sit syv og femtiende år. Det billede af Landsbypolitikerne, som her er afbildet, malt 1876—77, var Leibis første store billede og vel det figurrigeste, han har malt — der er fem figurer. Billedet blev udstillet i München uden at vække nogen synderlig opmærksomhed udenfor en snever kreds. Året efter vakte det på verdensudstillingen i Paris stor opsigt og be- lønnedes med den store guldmedalje. De berømte parisermalere Stevens og Muncacsy rivaliserede om at bli billedets eier, imidlertid kom en rig amerikansk samler dem i forkjøbet; fra denne samling blev billedet 1898 lilbagekjøbt til Tyskland for nær 100000 mark. Det findes nu i den Arnoldske samling i Berlin. Om dette billede skriver Leibl i et brev til sin mor: »Mit billede fremstiller fem bønder, som stikker boderne sammen i en liden bondestue, formodentlig på grund af et kommuneanliggende, da den ene holder et stykke papir i hånden, hvilket ser ud som en gammel skatteligning. Det er virkelige bønder, eftersom jeg maler dem alle med størst mulig troskab efler naturen; også bondestuen er en sådan, eftersom jeg maler billedet i selve stuen; gjennem vinduet ser man endda et stykke af Ammersee.« Det er en tysk maler, som skriver dette! Det er en tysk maler, som virkelig har malt et billede, om hvis indhold og tittel han ikke selv ved at gi nøiere besked end, at han formoder, det må dreie sig om det og det! I den grad er billedet et maleri og ikke en novelle! Mens alle andre tyske malere af »Dorfgeschichter« er gåt ud fra tittelen eller det s. k. »motiv«, formuleret tydelig i ord, og derpå har stillet figurer sammen til at forestille det, som tittelen angir, så er her en maler — og en tysk — som går ud fra det, at fem bønder stikker hoderne sammen og derved danner i) I dette behov for natur og primitive forhold minder han om de franskes store bondemaler Millet; som malere er de to så grundforskjellige som klassisk og teuchtonsk race. 203