Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANS HEYERDAHL OG
EILIF PETERSSEN 1877.
For den unge slægt af norske malere var Düsseldorfs skoledannende betydning
endt, da Gude i 1862 llytted derfra. Karlsruhe blev isteden lærepladsen, ialfald
for landskabsmalerne, der — som nævnt (s. 181) — i nokså stort antal flokkedes om
Gude, da han to år senere overtog den ledende stilling ved akademiet i Badens ho-
vedstad.
Men allerede i slutningen af 60-årene var Münchens hegemoni i tysk kunstliv en
afgjort ting, og til Pilotys og Diez’ atelierer strømmede lærelysten ungdom sammen
alverden fra — også de unge norske.
Enkelte, som Isaachsen, der gik tidlig til Paris, og Chr. Krohg, der fulgte Gus-
sow til Berlin, søgte andensteds hen; men den store mængde trak over til München,
som nu for anden gang i århundredet havde sin store kunstblomstring.
Imidlertid begyndte også Kjøbenhavner-akademiet at trække norske elever til sig.
Og selv om Kjøbenhavn ikke i længden formådde af holde de norske malere fast,
blev denne by for mange en mellemstation på veien til München.
De to første norske malere, som kom til München, var figurmalerne Marcus
Grønvold og C. M. Ross. Bergensere begge havde de i 3 vintre studeret sammen
ved Kjøbenhavner-akademiet, førend de i 1869 kom til München. Grønvold blev her
Pilotys elev, og Ross blev elev af Diez.
Fra Kjøbenhavn kom ligeledes i de næste par år Olav Busten, Oscar Werge-
land og Ekenæs. Busten og Wergeland trådte ind på Lindenschmits atelier.
NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE — 39.
307