Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE NORSKE I MÜNCHEN.
OLAV RUSTEN 1877.
OTTO SINDING 1877.
I 72 kom Otto Sinding over fra Karlsruhe, hvor han havde været Gudes elev i
landskabsklassen og ved siden af nydt Riefstahls undervisning i figurklassen. Han
kom, lokket af Pilotys lærerry, for at komplettere sin uddannelse som figurmaler og
fik snart eget atelier overladt af sin berømte lærer.
Året efter — høsten 73 — flytted også en anden RiEFSTAHL-elev over fra
Karlsruhe — Eilif Peterssen. Men han kom, efter hvad hans kamerater har fortalt
mig — snarere som en moden mester end som elev, og da han slutted sig til Diez’
atelier, blev det opfattet som noget, der øked glansen, som stod af denne mesters
»skole«, der i München var de »unges« skole og arnestedet for kolorisme og realisme.1)
Det følgende år, 74, kom den blottende unge Hans Heyerdahl lige fra Thurmanns
og Bergsliens malerskole i Kristiania og begyndte at tegne hos Löfftz og senere at
male hos Lindenschmit. Det samme gjorde Erik Werenskiold, da han sent på året
75 kom hjemme fra Kongsvinger efter beståt studenterexamen. Samme høst kom også
Chr. Skredsvig; han havde da i flere år været Kyhns elev i Kjøbenhavn.
Fra nu af flokkedes de norske i München.
Samtidig med Heyerdahl kom den første kvindelige maler Harriet Backer og
blev elev af Eilif Peterssen, som nokså snart trådte ud af Diez-skolen og selv tog
elever. Til Eilif Peterssens kreds slutted sig også Kitty Kielland, da hun lidt senere
flytted over fra Karlsruhe, hvor hun havde været Gudes elev. Frk. Kielland var vist-
J) Jeg henholder mig trods Peterssens egen beskedenhedsprotest til Munthe og Werenskiold.
Forøvrigt er jeg fremfor nogen anden Eilif Peterssen tak skyldig for de mange og gode oplysninger,
jeg har hentet hos ham om norske malere i München; han har endogså været så elskværdig at gjen-
nemgå dette afsnit af bogen før trykningen. Også Werenskiold har beredvillig biståt mig her.
308