Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

DE NORSKE I MÜNCHEN. MARCUS GRØNVOLD 1876. BERNT GRØNVOLD 1894. Enkelte af de først komne brød vel op allerede i 77, men der kom andre isteden. Fra Stockholm kom Ender, fra Kristiania Nils Bergslien og fra Düsseldorf, senere, Skramstad. Allerede høsten 77 kom som den første af et yngre kuld Fr. Kolstø og blev snart »Komponierschüler« hos Lindenschmit. 1 begyndelsen af ottiårene følger et nyt slægtled efter. Ganske vist blev det nu mode at gå til Paris, men Münchenertraditionen hang dog i, og udover i ottiårene har bl. a. trønderne Fridtjof Smith og Eggen, drammenseren Sven Jørgensen, stavangeren Jac. Sømme og bergenseren Jag. Bratland studeret i München. De fleste af disse blev Lüfftz’ elever. Ja, selv i 90-årene, da de ovenfor nævnte malere var vendt hjem, og studiestrøm- men gik til Kjøbenhavn, når den ikke gik til Paris, spores endnu nogen tilgang af unge studerende til München, men da sjeldnere indenfor end udenfor akademiet (Gabriel Kielland, Karl Konow, Moritz Kaland, Otto Hennig og Karsten). Nu bor Olaf Gulbranson der som tegner i Simplicissimus. Som det fremgår af denne navneliste, har Münchens betydning som studieplads for de norske malere været overmåde stor. Når ikke desto mindre nu tildags mün- chenerskolens indflydelse på norsk kunstudvikling snarere underskattes end overskattes, så har dette sin forklaring deri, at de fleste af de her nævnte kunstnere før eller siden gik til Paris og blev udsat for stærke påvirkninger af den franske kunst, som i visse måder krydsede og neutraliserede, hvad de havde tilegnet sig under sine læreår i 310