Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

GALLERISTUDIER. KITTY KIELLAND 1878. HARRIET BACKER 1877. München. Imidlertid har akademistudierne i München, ialfald for tegningens ved- kommende, virket kraftig skolende på syttiårenes talentfulde kunstnerkuld, og så nødig enkelte af dem end vil være ved det, er dog münchenerelementet endnu stærkt hos de ileste af dem og falder kanske klarere i øinene, alt som årene går. At München måtte gi friskere og rigere impuls end Düsseldorf er naturligt. De større forhold, det fyldigere kunstliv, hvor malerstanden rekrutertes af de forskjel- ligste elementer fra alle verdens kanter, repræsenterende de forskjelligste kunstretnin- ger, endvidere de enkelte fremragende kunstnere og lærere i byen selv, de rige sam- linger af gammel kunst i Pinacotheket, det ScHACKske galleri med billederne af Schwind, Feuerbach, de tidlige BöCKLiN’er og Lenbachs kopier og endelig de store internationale udstillinger af moderne kunst, i 69 og 79, — alt dette måtte gi rig an- ledning til udvikling og holde evnerne i spænding. Som et nyt element i norsk malerkunst begynder i denne den første münchener- tid studiet af gammel kunst at spille en rolle. Ganske vist havde Dahl i sin ungdom flittig studeret de gamle hollandske landskabsmestere. Og man må vel også si, at uden kjendskabet på første og anden hånd til gammel kunst havde heller ikke Fearnley eiet den holdning i sin komposition, som han havde. Hos Gude og overhodet hos düsseldorferne er derimod påvirkningen fra gam- mel kunst overmåde overfladisk, og når düsseldorferne søgte til de gamle, var det ikke altid det bedste, de hented. Ludv. Munthe derimod var stærkt påvirket af de 311