Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

DE NORSKE I MÜNCHEN. CHR. SKREDSVIG 1878. JACOB GLØERSEN 1878. gamle hollændere; men han står jo i det hele tat som en isoleret figur i norsk maler- historie, og det samme gjør Sundt-Hansen. Men det planmæssige og lidenskabelige galleristudium med kopiering og teknik- analyse og bevidst efterligning, som dreves her i München, det er et nyt element i norsk kunst. Og interessen for de gamle var ikke begrænset bare til hollænderne. De fleste af dette kunstnerkuld var jo i modsætning til de tidligere figurmalere, og sværmeriet for Tizian og van Dyck var ikke mindre end for Rembrandt og Holbein. Hele den nyere munchenerkunst lige fra Piloty til Leibl skued jo først bagover, når den beredte sig til at ta et skridt videre frem. Og eleverne fulgte villig mestrenes anvisning.1) Hvad nu deres norske elever angår, blev Marcus Grønvold som PiLOTY-elev en rigtig eklektiker, som sværmed for noget af hvert, mens hans bror Bernt ligesom Rusten blev varig fængslet af gammeltyskerne. Ross malte silke à la Mieris, Harriet Backer dvælte gjerne foran van der Meers og Pieter de Hoghs interiører, mens Kitty Kielland fængsledes af Ruisdaels høie melankolske skyhimler. Hans Heyer- dahl tegned med en lidenskab for detaljskjønhed, som kun Holbein kan opflamme til, mens han som kolorist tillige dyrked venezianerne (Bellini). Og Eilif Peterssen, der syntes den fyrstelige begavelse i denne generation, følte sig som venezianernes i) Foruden de nævnte stormestere i den gamle kunst kan også nævnes Rubens. For Diez- eleverne spilled desuden Wouwermann og Terburg en stor rolle, mens Löfftz-eleverne i Holbein, Bellini og Antonello da Messina fandt de formens detaljmestere, som de mest beundrede. Linden- schmits kunst pegte desuden i retning af Ribera. 312