Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

NATURALISME. TH. KITTELSEN 1880. FR. KOLSTØ 1880. gudbenådede lærling kaldet til at male livet i fest og historiens store dramaer. Af dem alle var bare han anlagt for at bli historiemaler i stor stil. Alene Werenskiold gik egensindig Pinacothekets trappe forbi, tryg på sin egen- art og bestemt på at klare sig med den alene. Og hændte det nogen gang, at han for- vilded sig derind, så stansed han vistnok først foran Rembrandt, hvis intimitet og varme menneskelighed rørte ved beslægtede strenge hos ham selv. Forresten havde Werenskiold allerede da tat fast sigte på fremtidsmålet: en fuldt national, naturtro kunst. For disse unge malere, der for resten af sit liv så sig henvist til at virke i et land som Norge, hvor de måtte finde sig i det absolute savn af god gammel maler- kunst, har sikkert disse studier i Münchens Pinacothek og — for tos vedkommende — på efterfølgende reiser i Italien været af uvurderlig betydning. Den kultur og smags- odling, som i disse modtagelige ungdomsår føiedes til deres talent, gav en indre tryg- hed, som kultur gir i gjærende forhold og brydningstider.1) Forøvrig må man vel erindre, at heller ikke for disse unge »münchenere« stod efterligningen af de »gamle« som noget endemål. De var i den henseende vistnok gjennemgående mere klartseende end sine tyske kamerater. De var naturalister, som endnu ikke var sig helt bevidst. Galleristudierne var dem kjære, men modelstudiet D Det ligger nær at søge grunden til megen feilslagen forliåbning, som den følgende generation af malere har forvoldt — skjønt den neppe var synderlig mindre kunstnerisk begavet — i savnet af et lignende kulturgrundlag, tilegnet i ungdommen. 313