Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Tiltrods for at Dahls kunst i hans egen tid nådde frem til et europæisir ry, som ialfald i Tyskland streifed berømmelsen, mens det i hans eget hjemland var ensbetydende med europæisk berømmelse, kom han hverken til at grundlægge nogen malerisir tradition i tysir kunst eller til at »danne skole« blandt sine egne landsmænd. »Professor Dahl« synes ikke at ha været nogen rigtig professor. Endda der var sider ved hans karakter og anlæg, som skulde gjøre det rimeligt at anta, at han måtte være en lærerbegavelse, var han det kanske alligevel ikke. Han synes ikke at ha in- teresseret sig synderlig for akademiundervisningen og blev tidlig lettet for dens byrder. Rimeligvis havde også dette forhold artet sig ganske anderledes, om Dahl lige- som sin samtidige, den danske Eckersberg, havde kunnet leve og virke i sit lijemland. Da havde kanske Dahl på en lignende måde gjort sig fortjent til at kaldes »den norske malerkunsts fader«, som Eckersberg, med utvilsom ret nævnes stamfader for den nyere danske malerkunst. Ja, selv om det bare havde blit, som det var meget nær ved at bli, Kjøbenhavns akademi, der havde fæstet den unge Dahl til sig som professor, istedenfor akademiet i Dresden, vilde norsk malerkunst i de følgende tider utvilsoml ha fåt et andet og naturligere udviklingsløb. Slig som forholdene tilfældig føied sig og udviklingen bar ivei, kom ikke meget af den norske malerkunst til at nedstamme fra Dahl. Kunstlivet i Dresden blev ikke længe ved at pulsere stærkt. Den romantik, som Caspar Friedrich repræsenterte, var en for dæmpet og fornem fremtoning til at lokke modens solskin hen på sig, og for Dahls naturalisme var det tyske åndssamfund endnu ikke færdigt til dyb og varig tilegnelse. Det var vistnok mere hans norske motiver end hans malerkunst, man beundred. Og modens solflækker flytted sig fra Dresden til andre byer, som med større held anlagde planteskoler for malere. I München og i Düsseldorf skjød nye skoleretninger i veiret, som efter hinanden log ledelsen i lysk kunstliv, retninger som i alt væsentligt var forskjellige fra Dahls. 25