Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

THOMAS FEARNLEY. Tilslut fulgte liau dog i 1835 Dahls gjentagne råd til ham om ikke at bli for længe i Italien, men hellere søge hjemover igjen. »Jeg tænker i Slutningen af Juni at komme til Swytz og næste Vinter at leve i Paris, videre kan jeg ikke bestemme noget. Dog ønsker jeg at gaa baade til Engeland og Holland, førend jeg seer vort Norge igjen, thi næst efter det strænge Studium af Naturen sætter jeg megen Priis paa at see og underholde mig med Kunsten og Kunstnerne fra alle Lande,« skriver han til Dahl, og denne reiseplan blev da også gjennemført. Grindelwald-gletscheren i kanton Bern var det nærmeste mål for hans studieop- hold i Schweiz, før han slog sig ned i Paris for vinteren 1835—1836. Det indtryk, som gletscheren gjorde på ham, har Fearnley fæstnet i en række pragtfulde studier både af hele gletscheren og af enkelte hvide kammer og grønne bølgedaler i sligt et »størknet hav«. På grundlag af disse studier malte han om vin- teren i Paris det store billede, som han senere omarbeided i London, og som nu fin- des i Kunstmuseet (signeret 1838). Det er, som også den her afbildede blyantstegning til billedet viser (side 31), en imponerende komposition, original og mægtig i sin linjevirkning og med indtrængende behandlet form. Men koloriten i billedet er tør og fattig og står langt tilbage for farvevirkningen i forstudierne. På afstand virker derfor billedet fiadt og luflløst. I Paris havde Fearnley, som det synes, lidt vanskeligt for at finde sig tilrette. Men hans indtryk er dog det, at »der her hersker en Storhed i næsten alting som jeg aldrig før har bemærket«. Af salonen »er jeg — siger han — saa slaaet, at jeg er rent confus og decourageret«. Desværre var Fearnley for tidlig ude til at lære den store franske landskabs- kunst at kjende, som i disse år skjød knop i Fontainebleauskolen, men som endnu ikke havde udfoldet sig. Det blev ikke landskabsmalere som Rousseau og Corot og Millet, der kom til at gjøre indtryk på ham, men flotte farvevirtuoser som Gudin og Isabey, folle som dengang var en uogue, men nu er halvveis glemt. Fearnley impone- redes af deres »Practik i at med deres Pensel kunne frembringe hvad de ville«, endogså i den grad, at han udførte tro kopier efter deres billeder. Men han var på den anden side ikke blind for deres kunstneriske letfærdighed. »Deres Samvittighed maae man ikke stole for meget paa. De synes at følge et gammelt Ordsprog — Alle Kneb gjælder, blot det gaaer.« Fra Paris gilt ud på våren reisen videre over Brüssel, Antwerpen, Rotterdam til London og, efter et kort besøg hos engelske venner, videre hjem til Norge. Han havde da været hjemmefra i 8 år. Alligevel blev det bare en studiereise, som begyndte ved Labrofossen i nærheden af Kongsberg og endte i Romsdalen. Om høsten drog 40