Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

KNUD BAADE. himmel. Men enten han skildrer lysets kamp set fra den flade strand eller bag en forgrund af sønderrevne, vilde klipper, har hans månenat ikke synderligt lokalpræg. Hans kunst har i det hele ikke det dybe virkelighedsindtryk til ophav, som gjør kunsten egen og uforglemmelig. Uden egentlig at ha set nogen stor mængde af hans billeder — den store mængde af dem findes i Tyskland — tør man kanske udtale som et indtryk, at Baades kunst aldrig har gravet dybt efter sine værdier, og at hans spe- cialistiske dygtighed, ialfald med årene, stivned i rutine. Der er for meget af den lukkede scenes arrangement i hans månenætter ved havet og for lidet både af nat og af hav. Men som en ægte virtuos har han vidst at dække over arbeidets løshed med frapperende effekter. Imidlertid kan det ikke frakjendes en fangende og øieblikkelig virkning, det største af hans billeder i Kunstmuseet i Kristiania, som hører til Baades senere pro- duktion (det er signeret 1870). Fortuna heder det med en lidt for påtagelig ironi i tittelen. Det fremstiller nemlig en måneopgang over resterne af en strandet brig, som bærer nævnte navn på skroget. Kløgtig beregnet og med theatermæssig effekt er mod- sætningerne i sceneriet fremhævet. Med sort og sønderreven profil tegner sig som forgrundskulisse tilvenstre klippekysten af optårnede blokker. Sjøen er stilnet af og slikker stranden i måneglans. Men på himlen jager endnu skyer efter stormen om- kring nattens lygte, som ligesom er hængt op for os for at lyse over de sørgelige rester af briggen »Fortuna« og for at belyse billedets overdrevent letfattelige symbolik. I Bergens Billedgalleri er Baade repræsenteret med et mindre effektsøgende måne- billede og et andet større billede Fos i Tyrol, malt i 1850. Desværre er det ikke i hjemlige samlinger muligt at danne sig noget begreb om Baades maleriske udvikling og særlig ikke om hans tidligere produktion fra den tid, da han uden tvil stod Dahls naturalisme nærmere. 49