Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

J. C. FRICH. J. C. Erich (1810—1858) var bysbarn med sin lærer Dahl. I tyveårs-alderen brød han ud fra det theologiske studium for at bli kunstner, og i årene 1833—35 var Frich akademielev i Kjøbenhavn. Men derfra søgte også han til Dahl i Dresden. Dahl tog sig varmt af den unge bergenser, som til en begyn- delse også nærmest gav indtryk af at ville slutte sig til Dahls retning. Men heller ikke denne elev for- mådde Dahl rigtig at knytte til sig. Tiden var fuld af fristelser til at forlade den »naturvei«, som Dahl præked, og også med Ericli opleved han et frafald. Da Ericli i 1837 drog til München og der blev blæn- det af de Rottmannske effekter, var han snart tabt for Dahl. Senere gik Frichs produktion mere og mere i düsseldorferskolens retning. Selv om han først som ældre mand, på en stipendiereise i 1846, personlig lærte Düsseldorf at kjende og således ikke helt ligefrem kan henregnes til düsseldorferskolen, lod han sig dog gjennem andre påvirke af den og stod i det hele dens kunstsyn nokså nær. Frich var den første af disse i Tyskland uddannede malere, som virkelig prøved at bo hjemme. I 1839 vendte Ericli tilbage til Bergen fra sit studieophold i Tyskland, og året efter finder vi ham i Stockholm, hvor Carl Johan opmuntred ham ved indkjøb af flere billeder og ved en bestilling på et stort prospekt af Kristiania. Fra 1841 til sin død i 1858 blev Frich boende i Kristiania, hvor han tog aktiv del i den smule kunstliv, der var, som lærer ved tegneskolen og medlem af dens styre samt som medlem af Nationalgalleriets og et par år også af Kunstforeningens direk- tion. Men det var ikke lyse kår og store muligheder, som den tids Kristiania kunde 50