Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J. C. FRICH.
J. C. Erich (1810—1858) var bysbarn med sin
lærer Dahl. I tyveårs-alderen brød han ud fra det
theologiske studium for at bli kunstner, og i årene
1833—35 var Frich akademielev i Kjøbenhavn. Men
derfra søgte også han til Dahl i Dresden. Dahl tog
sig varmt af den unge bergenser, som til en begyn-
delse også nærmest gav indtryk af at ville slutte sig
til Dahls retning. Men heller ikke denne elev for-
mådde Dahl rigtig at knytte til sig. Tiden var fuld
af fristelser til at forlade den »naturvei«, som Dahl
præked, og også med Ericli opleved han et frafald.
Da Ericli i 1837 drog til München og der blev blæn-
det af de Rottmannske effekter, var han snart tabt
for Dahl. Senere gik Frichs produktion mere og
mere i düsseldorferskolens retning. Selv om han
først som ældre mand, på en stipendiereise i 1846, personlig lærte Düsseldorf at
kjende og således ikke helt ligefrem kan henregnes til düsseldorferskolen, lod han sig
dog gjennem andre påvirke af den og stod i det hele dens kunstsyn nokså nær.
Frich var den første af disse i Tyskland uddannede malere, som virkelig prøved
at bo hjemme.
I 1839 vendte Ericli tilbage til Bergen fra sit studieophold i Tyskland, og året
efter finder vi ham i Stockholm, hvor Carl Johan opmuntred ham ved indkjøb af
flere billeder og ved en bestilling på et stort prospekt af Kristiania.
Fra 1841 til sin død i 1858 blev Frich boende i Kristiania, hvor han tog aktiv
del i den smule kunstliv, der var, som lærer ved tegneskolen og medlem af dens styre
samt som medlem af Nationalgalleriets og et par år også af Kunstforeningens direk-
tion. Men det var ikke lyse kår og store muligheder, som den tids Kristiania kunde
50