ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…unsten I De Første 80 År

Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1904

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 316

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
J. C. FRICH. J. C. Erich (1810—1858) var bysbarn med sin lærer Dahl. I tyveårs-alderen brød han ud fra det theologiske studium for at bli kunstner, og i årene 1833—35 var Frich akademielev i Kjøbenhavn. Men derfra søgte også han til Dahl i Dresden. Dahl tog sig varmt af den unge bergenser, som til en begyn- delse også nærmest gav indtryk af at ville slutte sig til Dahls retning. Men heller ikke denne elev for- mådde Dahl rigtig at knytte til sig. Tiden var fuld af fristelser til at forlade den »naturvei«, som Dahl præked, og også med Ericli opleved han et frafald. Da Ericli i 1837 drog til München og der blev blæn- det af de Rottmannske effekter, var han snart tabt for Dahl. Senere gik Frichs produktion mere og mere i düsseldorferskolens retning. Selv om han først som ældre mand, på en stipendiereise i 1846, personlig lærte Düsseldorf at kjende og således ikke helt ligefrem kan henregnes til düsseldorferskolen, lod han sig dog gjennem andre påvirke af den og stod i det hele dens kunstsyn nokså nær. Frich var den første af disse i Tyskland uddannede malere, som virkelig prøved at bo hjemme. I 1839 vendte Ericli tilbage til Bergen fra sit studieophold i Tyskland, og året efter finder vi ham i Stockholm, hvor Carl Johan opmuntred ham ved indkjøb af flere billeder og ved en bestilling på et stort prospekt af Kristiania. Fra 1841 til sin død i 1858 blev Frich boende i Kristiania, hvor han tog aktiv del i den smule kunstliv, der var, som lærer ved tegneskolen og medlem af dens styre samt som medlem af Nationalgalleriets og et par år også af Kunstforeningens direk- tion. Men det var ikke lyse kår og store muligheder, som den tids Kristiania kunde 50