Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KARL FR. LESSING.
Den ene sad på sin krak ved siden af den anden i atelieret; selv adspredelsen mellem
arbeidstimerne var i det høieste viet besøget i et andet værksted. Under disse om-
stændigheder kan det ikke være påfaldende, om ideerne på en vis måde virkede smit-
tende. Derfra skriver sig alle hine Gretchener, Genovevaer, hine Askepotter, hine små
guldsmeddøttre, hine Rødhætter og hvad nu alt det romantisk tilpudsede væsen heder.
Ja selv farverne på paletterne udviklede en slags contagium.«1)
Det er en god ven af disse kunstnere, en varm beundrer af diisseldorferskolen,
som vi skylder denne beskrivelse af akademiets »mesteratelierer«, som det var Scha-
dows skjæbnesvangre feiltagelse at oprette.
Ti disse mesteratelierer var selvstændighedens værste tiende. Afstængl fra verden
blev malerne her ved at
være elever, ja længe
efterat håret var be-
gyndt at gråne på deres
hoder. Og den tradi-
tionelle gemytlighed,
som var tone iblandt
dem, har sikkerlig ikke
bidraget til at skjærpe
karaktererne.
»Frygten for at begå
malte dumme streger«
blev karaktertræk hos
dem. »Karakteristisk
er det også, at det
vege, fjærne, musikal-
drømmende romantiker.
KARL FRIEDRICH LESSING.
Hans første billeder hed sligt
arbeide i skadeligt fællesskab længe,
efterat de var ophørt at
ske, contemplative, sub-
jektive er fremhersken-
de fremfor det stærke,
nære, plastiske, hand-
lende«, fortsætter Im-
mermann.
I dette temmelig slap-
pe Einerlei af vanefø-
leri og levebrødsroman-
tik brød KarlFriedrich
Lessing (1808-1880) ind
med sine Husitterbille-
der, lig en frisk strøm
i døde vande. Lessing
havde selv begyndt som
noget som Kirkegård med
ruiner, Klostergård i sne, Sørgende kongepar ved havet.
brød tidlig igjennem til en produktion, som havde fast
Men hans mandige natur
historisk grund at bygge på
og energisk gik virkeligheden ind på livet.
Her er endelig en maler, som har noget på hjærtet, og en virkelig mand. En
protestant i al denne blødsøde katholicisme.
Lessings fædrelandshistoriske billeder med motiv fra Huss’ historie og Hohen-
staufernes kampe med pavedømmet vakte i begyndelsen en storm af uvilje og mod-
sigelse i det høikatholske Düsseldorf. Men de gjorde også et afgjørende indtryk på
0 Wolfgang Müller von Königswinter: Düsseldorfer Künstler aus den letzten fünfundzwanzig
Jahren. Leipzig 1854.
79