Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

DÜSSELDORFERSKOLEN. KARL FR. LESSING Den tusenårige eg, 1837. Nationalgalleriet i Berlin. den yngre malerslægt, og det kan med sandlied siges, at gjennembruddet i Lessings kunst betegner et gjennembrud i düsseldorferkunsten fra den lyriske romantik med hænderne i fanget til en mandigere, en fortællende og dramatisk, en mere livsnær kunst. Uden tvil har Lessing, hans kunst og omgangen med denne staute og karakter- fulde kunstnerpersonlighed (han var en sønnesøn af »Nathan den vises« forfatter), virket styrkende på Adolph Tidemands kunst. Og også på Hans Gude har Lessing sikkert øvet stor indflydelse, gode venner og forbundne som de var gjennem ægteskab mellem deres barn. Ti det var ikke bare som historiemaler, at Lessing virked. Hans alvorligt gjen- nemarbeidede, formklare og stemningsstærke landskaber er kanske det ypperste, han som maler har efterladt sig. Gude, som blandt norske düsseldorfermalere er den mest plastiske tegner, står åbenbart i gjæld til denne kunstner, som i tysk kunst har det skarpeste blik for et landskabs geologiske bygning.