Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

8 At den pedantiste Npiagtighed maa ved sine egne Conseqvenser slaae over i det Unpiagtige, Uefterrettelige og aldeles Upaalidelige, er en Selvfplge; naar der stal gjsres Vcesen af bet Uvæsentlige, maa det i sig Væsentlige blive overseet: gjpr man Alt lige væsentligt, saa gjpr man med det Samme Alt lige uvæsentligt. Pedanten og Rabulisten ere Aandsfrænder; i deres recenserende Fremgangsmaade er der kun den Forskjel, at Rabulisten knuser med Rabalder, naar Pedanten prikker ihjel med Naale. I Rabulisteriet saavelsom i Pedanteriet forudsætter man dog imidlertid g jer ne en vis Mangel paa sand Dygtighed; men er nu tillige Dygtigheden, om end kun som 6orneret Fagdhgtighed, tilstede, og dermed en tyde- lig Forestilling om, hvorledes de rabulistifle og pedantiske Midler bedst combineres og anbringes, naar man vil en Forfatter tillivs og have ham „domsceldt"; saa er Maalet fyldt, saa antager Npiagtighedskarikatmett sin hpieste og interessanteste Form, nemlig den chikanerende! Chikaneuren er interessant derved, at han gaaer ind under Reflexionen; thi det Jnteressaute har altid paa en eller anden Maade sit Tiltrækkende i en Reflexion. Rabulisten er umiddelbar, og hans Optræden derfor i Grunden uden vceseutlig Interesse; hans hpie Raab, hans hceftige Ge- bærder, hans blomstrende, fuldblodige Grovheder og ugenerte Personligheder kunne jo vistnok, sorsaavidt de ere „Vidnes- byrd om den Upartiskhed, den Hensynsløshed, den Iver og Varme, hvormed han for Sagens Skyld gaaer ind paa Discussionen," nu og da være ret morsomme; men inter- essante ere de egentlig ikke. For at fængsle Reflexionen, maatte Rabulisten selv have Reflexion; men til at være Rabulist behpves ikke megen Reflexion, ikke synderlig mere, end til at være Trommeslager. At det Interessante betinges af Reflexionen, Udelukker dog ingenlunde Muligheden af, at der jo ogsaa kan gives en Reflexion, som ingenlunde er interessant. Pedanteriet