Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

7 Februar Maaned igjennem ikke formprkes enten af Taager eller egentlige Skyer; ere disse Antagelser urigtige, saa hviler det Hele paa en Misforstaaelse, for hvilken For- fatteren selv bærer Skylden, thi man maa gjætte sig til hans Mening, naar han ikke præciserer belt;" Enhver for- staaer, at en saadan Rettelse er i hsieste Grad pedantist. Men naar det nu i „Philos. og Mathem." fremhæves, at ogsaa Mathematiken kan i sit Sprog udtrykke baade det Mulige og det i sig Umulige, idet der exempelviis, og derhos flygtig, fordi en tungfodet Beskrivelse af en saa let fattelig Sag vilde være unødvendig, tilfsies: „ a = er for Tanken en Virkelighed, b = +}/ a2 — x2 en Mulighed" ..., og saa en Recensent paa Nsiagtig- hedens Vegne corrigerende anmcerker: „naar det hedder, at a = b er en Virkelighed, forudsættes vel d og c rationale, naar b = + j/a2 — x2, maa vel x ligge imellem + og — a; ere disse Antagelser Urigtige, saa hvile vore Ind- sigelser paa en Misforstaaelse, for hvilken Forfatteren selv bærer Skylden, thi man maa gjætte sig til hans Mening, naar han ikke præciserer den": mon da en saadan Rettelse ikke ogsaa skulde falde ind under Kategorien af det Pedan- tiske ? *) *) Hvilken Modsigelse Pedanteriet i sig selv indeholder, sees deraf, at den pedantifle Rettelse næsten altid igjen kræver en ny Ret- b telse. Skulle b og c forudsættes rationale, for at a = — kan være en Virkelighed, er Forudsætningen i en saadan Almindelig- hed endnu uklar og unoiagtig; net, man maa, for at „præcisere" Udtrykket, udtrykkelig forudsætte, at det rationale b og det ratio- nale c ere ulige store. Ere d og c ikke ulige store, da er den foreflaaede Indskrænkning endog aldeles urigtig, thi l/T . , 2 a —yg—~ er jo llgesaavel en Virkelighed, som a — Z—1 Denne pedantifle Rettelse kunde faa igjen foranledige en Ret- telse o. s. fr.