Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

6 Tanke i den store Hovedanke, at „Den, der optræder fom Lærer for de unge Studerende, der nylig have forladt Skolen, henter fine Exempler fra en dem ubekjendt Sphære." Ved saaledes at sammenryste Indvendinger, som man ryster Glasstumper i et Kaleidoskop, tjener Rabulisten den viden - flabelige Nøiagtighed, og Nsiagtighedens Fordring gjsr sin Virkning: en nhsgjerrig Læser kiger i Kaleidoflopet, hører om det Unøjagtige, seer det Nøjagtige, og er — over- beviist. Som Karikaturens anden Hovedform kunne vi an- føre den pedantiske. Nøiagtighed og Punktlighed træffe jo sammen deri, at Alt i det Enkelte skal være som paa en Prik. Nøiagtighed er altsaa det Samme som Prikken- hed; jo smaaligere Prikkenhed, desto større Nøiagtighed: her er Pedanten, den litterære Nittengryn. Nviagtigheds- fordringen er nu den, at ingen Sætning bør ansees for rigtig klar eller ret forstaaelig, som ikke er forsynet med saamange Forsigtighedshanker, Betingelser, Indskrænkninger og subtile Reservationer, at den endog enestaaende, udreven af al Sammenhæng, kan gjøre enhver Misforstaaelse umu- lig; her bliver Noget at prikke i, Noget at opdage og Noget at beklage for Den, hvem det iscer maa behage at beklage, at have maattet trætte Læseren paa over fyrre- tyve Sider, for at fremsætte det Urigtige, Meningslpse og Uklare paa den første fjerde Part af en halv Side." I de fleste Former af Litteraturens og Videnskabens humane Frembringelser veed man ellers ret vel at gjpre Forskjel imellem Npiagtighed og Pedanterie; kun den stok- mathematifle Prikkenhed synes endnu at ville have Privi- legium paa at ansees for streng Nøiagtighed. Der siges i en Stjernekatalog: „disse Stjerner ere hele Januar og Februar Maaned ved anførte Klokkeflet synlige paa den nordlige Himmel"; en nøjeregnende Recensent træder op og corrigerer: „denne Angivelse er unyiagtig; her maa vel forudsættes, at den nordlige Himmel hele Januar og