Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Afbenyttelse ved mnndtlige Foredrag for yngre Studerende:
da seer dog vel en videnskabelig Recensent ved fprste Die-
kast, at Hensynet til de Oplysninger, et mundtligt Fore-
drag kan meddele, er et ved Bedømmelsen afgjsrende Hen-
syn, der overalt maa fastholdes, saa at de Indvendinger,
som maaskee ellers kunde gjyres imod Anvendelsen af
nogle i sig „vanskelige Exempler", falde bort af sig selv.
Vil man derimod under Bedømmelsen aldeles ikke tage
Hensyn til noget mundtligt Foredrag, men lade Afhand-
lingen „fremtrcede som trykt Frembringelse, der baade gjør
Krav paa og maa være belavet paa litterær Kritik": da
følger heraf, hvad en grundig Kritiker pieblikkelig ind-
rømmer, at enhver Paaberaabelse paa „ be unge Stu-
derendes" Kundskaber maa afvises som ubefpiet. Anderledes,
naar Rabulisten begynder at anbringe sit Hulter til Bulter
af sammenrørte Shnsmaader og ueensartede Maalestokke.
Er Fremstillingen tydelig, saa er den jo bred og trivial, og
det, der siges, saa almindelig bckjendt, at det ikke er Noget
at byde de Sagkyndige. Stikker en dialektisk Braad, saa
„tillader mau sig, indtil det Modsatte bevises, at antage
den berørte Sætuing for meningsløs." Træffer man paa
et dunklere Partie; det bliver at behandle paa een af to
Maader: enten uuderskyder man det i Hast en urimelig og
.„ravgal" Mening, erklærer den underskudte Mening for
„dsdsdsmt", og vil, da „en trykt Frembringelse jo maa
være belavet paa litterær Kritik," naturligviis ikke høre et
Ord om mundtlige Foredrag, hvori en Forklaring skulde
gives de unge Studerende; eller, hvis „ben trykte Frem-
bringelse", hvormeget man end skruer og vrider de enkelte
Sætninger, ikke ret vil blive saa meningsløs, som man
kunde pnske det; saa vælger man den modsatte Udvei, saa ind-
rømmer man, at den Kyndige jo vistnok kan see, hvad der er
Forfatterens Tanke, men „de unge Studerende?" ja, „de
unge Studerende!" — med et medlidende Blik vender man
sig mod „de Unge Studerende", og har saa strax en bekymret