Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

I en Piece, betitlet: „Bidrag til en Kritik af Prof. R. Nielsens „Philosophie og Mathematik", København, Reitzels Forlag, 1859", har Hr. Prof. Steen, vistnok ikke uden Selvovervindelse og megen Pligtsplelse, omsider følt sig opfordret til at tjene Npiagtigheden og hjælpe os med Rettelserne. Fpr vi imidlertid benytte den titbUdte Ver- ledning, ville vi dog fyrst, for ikke at komme paa Vildspor, i Almindelighed see at angive Veiens Retning ved at mærke os nogle Afvisere, idet vi, med andre Ord, mærke os nogle as den litterære Nsiagtigheds meest ipinefaldende Karikaturformer. Som fprste Hovedform nævne vi den rabulistiske. At udpege Feil er et Tegn paa Overlegenhed *, at udpege mange Feil er et Tegn paa megen Overlegenhed; at ud- pege uhyre mange, uhhre store og uhyre grove Feil er altsaa et Tegn paa en uhhre Overlegenhed: her have vi Rabulisten, den litterære Markskriger. At den Opgave, „Philosophie og Mathematik" har stillet sig, just ikke hsrer blandt de letteste, ville vel endogsaa de, som forvvrigt bryde Staven over det hele Førsvg, uden Modsigelse ind- ramme. En streng, men grundig Kritik, der vilde oplyse os om, hvad her i et saadant Forspg maasree kunde sindes brugbart, og hvad heri maatte betragtes som mislhkket, sir da i Forhold til den stillede Opgaves Vanskelighed en heller ikke ganske let Opgave. Men hvad der for en grundig Kritik er vanskeligt, er naturligviis for en rabu- listisk Kritik ikke vanskeligt; de to Arter af Kritik ere hin- anden modsatte, saa stik modsatte, at jo vanskeligere Sagen er for den grundige, desto lettere er den for den rabu- listiske, jo mere Tid him fordrer til anstrcengende Over- veielser, desto mageligere fuldender denne sit Hastvcerks- arbeide. Vi kunne oplyse Modsætningen ved et let Exem- pel. „Paa hvilke Læsere er den propædeutiske Afhandling, Philosophie og Mathematik, nu egentlig beregnet?" Skal Afhandlingen betragtes som et Udkast, nærmest bestemt til