Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

10 Iltet og Videnskab. Det Videnskabelige er, at „de mange Feil rettes, og rettes med Npiagtighed;" det Moralste er, at de rettes til den rette Side. Da det nu, idet vi med Chicaneuren jo befinde os paa videnflabelig Grund, „fore- lpbig ikke saameget kommer an paa Feilenes Mængde, som paa deres Beskaffenhed, ikke saameget paa deres Qvantitet, som Paa deres Qvalitet": maae de mange Rettelser jo fremfor Alt gaae ud paa, at give Feilene den rette Qvalitet, og bringe Noget ud af Qvaliteten. Vi vælge igjen et lille Exempel. I „Phil. og Mathem." bliver Forholdet imellem fyrste og anden Disferentialcoefficient oplyst ved et Par ~ , , rm , dx , dv d2x ~ . Formler fra Mechaniken: v=— og <?>=—=—. En sag- (11 U l Li L kyndig, men for Resten troskyldig, Læser kunde maaskee endog flere Gange gjennemlsbe det lille Stykke S. 61, nederst, uden at mærke Noget, idet han nvilkaarlig tænkte sig Hastigheden snart constant og snart variabel, eftersom Sammenhængen og de valgte Udtrhk naturligen førte det med sig *). Men, gjvr Pedanten Anskrig, fatter Læseren jo strax, hvad her er fleet, thi her er skeet en Opdagelse. Og dog vilde det kun lidet hjælpe, at en Feil blev opdaget, naar Feilen ikke havde den rette Beskaffenhed, naar der ingen ordentlig Qvalitet var i Feilen, naar Feilen ikke var til at sprge over. Jstedetfor at mærke sig Opdagelsens Vigtighed og sørge over Feilen, vare „be unge Studerende" vel endog istand til at mærke sig Pedantens Vigtighed, og more sig *) Selv hvis den Kyndige, idet han nvilkaarlig stodte paa Feilen, siulde fatte Mistanke om, at Forf. maaflee var i Vilderede med Begreberne: vilde han dog som Mand af Ære forst see sig lidt om iblandt Forfatterens andre Frembringelser, og t. Ex. raad- føre sig med Phil. Propæd. S. 164—167, fpr han offentlig og paa Prent angreb ham ved at stemple Feilen med den grove Uvidenheds Mærke. Men det forstaaer sig: flige Hensyn gjcelde kun blandt Mænd af Ære; Rabulister og Chicaneurer have deres eget Pligtcapitel.