Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
For at oplyse, hvor urimelig og tankelhs en Adskillelse af
det Mathematiske og det Philosophifle i en Underspgelse, som
denne, maa være, vælge vi af „Phil. og Mathem." de to
Exempler, der efter vor Overbeviisning ere de eneste, som med
nogen Grund kunne henregnes Under Kategorien af væsentlige
Feil. Det første af disse Exempler findes S. 10, og an-
gaaer Modsætningen imellem den trigonometriske Linie, cos x,
og den til samme svarende Bue arc (cos=x); det andet
findes S. 43, og angaaer den Maade, hvorpaa Fornd-
scetningen og Betingelsen for en Udvikling af Tahlorsrcekken
fremsættes.
Hvori bestaaer nu, væsentlig sect, Feilen i vort forste
Exempel? Jstedetfor at træffe det Punkt, hvori Feilen stikker,
og bestemme Forholdet imellem dens mathematiske og philo-
sophiske Beskaffenhed, begynder Hr. Professor Steen med
en F-eilflutning, idet han deraf, at alle Functioner ere
intellectuelle Handlinger, vil udlede, at alle Functioner
maae være hinanden ophævende Handlinger; men det er en
Overilelse. Hvad han her kalder „en urigtig Grund", er
altsaa hans egen Opfindelse; ligeledes er det Urigtige i,
hvad han kalder „den urigtige Paastand", ene og alene at
tilskrive hans egen Paastand. Hvilke og hvormange Be-
tydninger man end fra et reent mathemaiisk Synspunkt
kan være foranlediget til at forbinde med saadanne Udtryk
soin cos x, arc (cos=x) o. s. v., vil dog Ingen kunne
negte, at x i cos x efter sit Begreb er en Bue, og x i
arc (cos=x) efter sit Begreb en ret Linie. Forvandler
man nu x i begge Udtryk til rene Tal, og lader den op-
rindelige Betydning ikke blot træde i Baggrunden, men
bortfalde, og, vel at mærke, bortfalde saaledes, at der end
ikke er Glimt af det Oprindelige tilbage: vil da ikke Buen
til et reent Tal være ligesaa logifl, som Chorden til en
reen Samvittighed?
Naar Hr. Prof. St. altsaa paastaaer, at i Functions-