Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
12 Stilling Hr. Prof. Steens Kritik indtager til Philosophie og philosophisk Begrebsudvikling i det Hele, har „Bidraget" (S. 19) betegnet os paa en ret tydelig og let fattelig Maade. Her meddeles nemlig i Anledning af „Uende- lighedsproblemet, Mathematikens og Philosophiens store Fcelledsproblem," følgende interessante Oplysning: „Jeg," (Professor Steen) „troer nu vistnok, at Forf. her er paa en aldeles urigtig Bei. Der er for det Første ikke Noget, man kan benævne „Uendelighedsproblemet" i Mathema- tiken"... „Men Forf. er Professor i Philosophie, min Mening om dette Spprgsmaal betyder knn Noget for mig selv, og det er ogsaa kun for min egen Skyld, at jeg har villet udtale denne forfljellige Opfattelse..Altsaa: istedetfor at indlade sig paa at undersøge „Forf.'s" Standpunkt, stiller Mathematikeren sig, for en Sikkerheds Skyld, paa „Troens" Standpunkt, og gjvr saa i Kraft aset „Jeg troer" (credo, ut intelligam) trygt og tillidsfuldt sin „Mening" gjældende. Det kan man kalde Forsigtighed, en sand troende Mathematikers Forsigtighed! Forsigtigere har maaskee endnu aldrig nogen „streng Kritik" ved at holde sig paa behprig Afstand nnd- gaaet Berøring med den kritiserede Forfatters Standpunkt. „Jeg skal," siger Hr. Prof. Steen (Bidr. S. 19) „i den foreliggende Undersøgelse, saa godt jeg formaaer, gaae ind paa Forf.'s Tankegang, hvorved det da er et Held før mig, at han vil følge den af Mathematiken betegnede Vei." Vistnok er det et Held at være Mathematiker af Fag, naar der handles om at følge en af Mathematiken betegnet Vei) men i en Undersøgelse, der ligesaameget angaaer Philosophien som Mathematiken, maa „den af Mathematiken betegnede Vei" dog vel fornUftigviis vælges saaledes, at den under -Begrebsudviklingen falder sammen med ben af Philosophien betegnede Vei; Mathematikeren vilde altsaa overvUrdere sit „Held", dersom han ved en saadan Undersøgelse oversaae det Philosophifle, og „troede" sig berettiget til at slaae ned i det blot Mathematisie.