Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Stilling Hr. Prof. Steens Kritik indtager til Philosophie
og philosophisk Begrebsudvikling i det Hele, har „Bidraget"
(S. 19) betegnet os paa en ret tydelig og let fattelig
Maade. Her meddeles nemlig i Anledning af „Uende-
lighedsproblemet, Mathematikens og Philosophiens store
Fcelledsproblem," følgende interessante Oplysning: „Jeg,"
(Professor Steen) „troer nu vistnok, at Forf. her er paa
en aldeles urigtig Bei. Der er for det Første ikke Noget,
man kan benævne „Uendelighedsproblemet" i Mathema-
tiken"... „Men Forf. er Professor i Philosophie, min
Mening om dette Spprgsmaal betyder knn Noget for mig
selv, og det er ogsaa kun for min egen Skyld, at jeg har
villet udtale denne forfljellige Opfattelse..Altsaa: istedetfor
at indlade sig paa at undersøge „Forf.'s" Standpunkt, stiller
Mathematikeren sig, for en Sikkerheds Skyld, paa „Troens"
Standpunkt, og gjvr saa i Kraft aset „Jeg troer" (credo, ut
intelligam) trygt og tillidsfuldt sin „Mening" gjældende. Det
kan man kalde Forsigtighed, en sand troende Mathematikers
Forsigtighed! Forsigtigere har maaskee endnu aldrig nogen
„streng Kritik" ved at holde sig paa behprig Afstand nnd-
gaaet Berøring med den kritiserede Forfatters Standpunkt.
„Jeg skal," siger Hr. Prof. Steen (Bidr. S. 19) „i den
foreliggende Undersøgelse, saa godt jeg formaaer, gaae ind
paa Forf.'s Tankegang, hvorved det da er et Held før mig,
at han vil følge den af Mathematiken betegnede Vei."
Vistnok er det et Held at være Mathematiker af Fag, naar
der handles om at følge en af Mathematiken betegnet Vei)
men i en Undersøgelse, der ligesaameget angaaer Philosophien
som Mathematiken, maa „den af Mathematiken betegnede
Vei" dog vel fornUftigviis vælges saaledes, at den under
-Begrebsudviklingen falder sammen med ben af Philosophien
betegnede Vei; Mathematikeren vilde altsaa overvUrdere sit
„Held", dersom han ved en saadan Undersøgelse oversaae
det Philosophifle, og „troede" sig berettiget til at slaae ned
i det blot Mathematisie.