Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
nu virkelig var „en Begrebsforvirring", og vi saa i Distrac-
tion kom til at sorvexle Mathematiken med Hr. Prof. Steen,
og Hr. Prof. Steen med Mathematiken, saa at vi, istedetfor
at henfsre dem til „to selvstændige Functioned'", fik dem
„slaaede sammen i een", saa vilde det jo give en endnu
større Begrebsforvirring.
At her i den af Hr. Pros. St. dicterede Rettelse maa
være „en Begrebsforvirring", slutter jeg af to Ting: for
det Fyrste deraf, at det staaer hos Ramus, for det Andet
deraf, at det ligger i Sagens Natur.
Den elementære Theorie as de enkelte Filnetioner a -t- x,
ax, ax, log x bliver nemlig i „Fyrste Afsnit af Algebra og
Functionslcere" anlagt paa følgende Inddeling: „§ I. Sum
(Addition): a + x. § IL Product (Multiplication): ax.
§ ill. Potens (Opløftelse til Potens): ax. §IV. Logarithmen:
log X, og saa tilsidst § V. Functioner; Fundamentalllgnin-
ger: f (x).“ Denne af Ramus opstillede Inddeling viser
tydelig nok, at „den her mente Overgang" netop gjpres fra
Begrebet Multiplication, idet den gjpres fra Begrebet Pro-
duct, og at den ligesaameget gjpres fra Multiplicationen til
„ben exponentielle Function", som fra Productet til Poten-
sen, idet „Potensen", istedetfor at betegnes ved xa, netop
betegnes ved ax. Bil Hr. Prof. St. maaskee betragte den
paaheraabte Inddeling, som noget for Ramus Eiendomme-
ligt, og til LEre for „ben frie Tankebevægelse" appellere til
„Europas Mathematikere"; da ville vi, for ikke at over-
vældes af en saa ophpiet Forestilling, som Forestillingen om
„EuropasMathematikere", igjen lade „denfrieTankebevcegelse"
gaae i Eet med „ben nødvendige Sagbevcegelse", og appellere
til sund Fornuft. Skal her paa nogen Maade kunne tales
om at gjsre en Overgang, hvorved den ene Function afledes
as den anden, maa man npdvendigviis holde sig til de eien-
dommelige Regningsarter, hvori Functionerne oprindelig have
deres Vorden og Tilbliven; er Functionsbegrebet under en
Tydeliggørelse af denne Vorden derimod allerede fsrt til