Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

22 endnu følge Hr. Prof. St., for at underspge, om da ikke denne Klage muligviis stulde have en eller anden videnskabe- 2 m _____ lig Grund. At et Udtryk som |/—-1 eller V — a kan for Tanken være en Umulighed, og at der (Phil, og Math. S. 38) gjsres den Bemærkning, at „en imaginær Størrelse hører ifølge Desinitionen til det Umulige", disse, som det ved fyrste Biekast kunde synes, temmelig uskyldige Wringer have vakt Hr. Prof. Steens Forargelse endog i hpieste Grad. „Heri ligger", siger han, „en fuldstændig Mi sfor - staaelse as ben. elementære Begrebsudvikling i Mathematiken". Denne Beflyldning er da hpirvstet nok; men Beviset? „Hvorfor", siger Hr. Prof., „stulde det være mere muligt at trække 4 fra 3 end at finde Qvadratroden af — 1?" Bi svare: hvorfor skulde det vel være mere umu- ligt? I gamle Dage var det da rigtignok umuligt at trække 4 fra 3, fordi det i gamle Dage var umuligt at tage 4, hvor der kun var 3, at udgive 4 Rdlr., naar man kun havde 3 Rdlr. Er dette Umulige maaskee nu i den nyere Tid ved Mathematikens Fremskridt bleven en Mulighed? Kan den nye Lære om det Negative kanskee lære En, hvordan man stal bære sig ad, naar man vil plukke Haar af den Skaldede, eller faae 4 Rdlr. ud af en Lomme, der kun gjemmer 3 Rdlr.? At finde Qvadratroden af — 1, er, sorsaavidt man derved udtrykkelig forstaaer, at finde et Tal, som, opløftet til anden Potens, giver — 1, af mange, og det endog meget fornuftige Folk, af Folk, som ellers ikke „stille sig paa den umiddelbare løse Betragtnings Stand- punkt", anseet for umuligt, ligesaa umuligt, som at construere en rund Fiirkant: kan Hr. Prof. Steen ved sin nye Lære om det Negative nu virkelig aabne os Udsigter til at saae den runde Fiirkant construeret? besidder han i sine exacte Analyser den Kunst at gjpre det i sig Umulige muligt, da burde han sige det reent ud, han burde gjpre det offentlig bekjendt. Han bnrde gjpre det bekjendt ved Trommeslag,