Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
naturligviis ikke til „Dialektiken", men til „ben rigtige Logik":
vilde vi, da her jo handles om en nominel Definition,
gjerne minde hain om, at der til en Definition kræves for-
uden et genus proximum tillige en differentia specifica.
Er nu „Størrelsen" genus proximum, da er det klart, at
den differentia specifica, der betegnes ved Tillægsordet:
reel i Udtrykket: reel Stprrelse ene og alene faaer sin
Betydning ved Modsætningen til den differentia specifica,
der betegnes ved Tillægsordet: imaginær, saa at Udtrykket:
imaginær St prr else oprindelig betyder en Størrelse, der
ikke er og ikke kan være reel. Tænke vi os et Meblik Ud-
trykket: „imaginær" ombyttet med „umulig", da flulde vel
end ikke Den, hvem en hysterisk furor uterinus ellers kunde drive
til Aderligheder for „det Imaginære", forarges og falde i
Krampe, fordi en Begrebsudvikling (Phil. Math. S. 38),
just idet ben sigter paa Muligheden, besindig indskyder den
Mellemsætning: „men den umuligeStprrelse hyrer jo ifølge
Definitionen til det Umulige: hvorledes er nu dette at for-
staae?" Dersom det nu kunde hjælpe, om vi førte Beviis
for, at imaginær og umulig Størrelse oprindelig have været
eeusthdige, ja dersom det kunde bringe Hr. Prof. Steen til
Raison, om vi, for at vove det Aderste, appellerede til
„Europas Mathematikere": da skulde vi, siden et Mindre
ikke kan gjsre det, gjerne nævne ham Newton. Idet New-
ton (Universal Arithmetic, Part. II. p. 355—56 <&c.) dis-
cuterer Ligningen: x = a ± )/aa —bb, fremkommen ved
Oplysningen af x x — 2 a x 4* bb = O, siger han: naar
a a < bb blive Nødderne „umulige", thi den lige Rod af
en negativ Stprrelse er umulig.*)
Men naar det nu er uimodsigeligt, at Ordet „imagi-
nært" oprindelig har i Mathematiken Hensyn paa det Umulige;
') ... but when aa is less than b b, they become impossible; be-
- cause then aa —bb will be a negative Quantity, and the square
Root of a negative Quantity is impossible.
(Anfr. Skr. S. 356).