Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
hvad Skin af Grund har Hr. Prof. Steen da til at kaste
sig over en saa naturlig og velmotiveret Overgangsscetning
som denne: „men den imaginære Stprrelse hprer jo ifølge
Definitionen til det Umulige, hvorledes er delte at forstaae?"
Vilde Nogen endnu mene, at Mathematiken i den nyere
Tid har gjort det muligt, som Newton her erklærer for
umuligt, kunne vi lade Newton selv oplyse ham om Vild-
farelsen. Som et Exempel, der kan vise hvorledes det ma-
thematiske Sprog bruger „det Imaginære" for at betegne
det Umulige*), henviser han til den Opgave, at bestemme
Skjceringen mellem en ret Linie og en Cirkel.
Kalde vi nemlig den rette Linies Afstand fra Centrum
p, Radius r, Chorden, der afstjæres, c, da have vi
paa Spørgsmaalet: hvor stor er Chorden? som Svar:
c = 2 |/ r2 — p2. Er nu p > r, bliver c imaginært,
eller, som Newton udtrykker det, umuligt**) Det imagi-
nære c tilkendegiver altsaa Umuligheden af, at Linien kan
af Cirklen afskjære nogen Chorde. Men hvorfor er nu
dette umuligt? fordi Linien ligger heelt udenfor Cirklen.
Men saa er her jo dog en Linie, og vi kunne fra en
anden Side see noget Reelt forbundet med det Imaginære.
Ved nemlig at forvandle 2 |/ r2 — p2, for p > r, til
}/ p2 — r2 |/ — 1 seer man, at den imaginære Størrelse
*) At Hr. Prof. St. ikke kan være uvidende herom (jvfr. t. Ex. „Be-
gyndelsesgrundene i Analytifl Plangeometri", S. 53), forstaaer sig
af sig selv; men hvorfor gjor han saa Qvalm om ingen Ting?
**) In Algebi-a the Root of an impossible Quantity has
its Expression; but in Geometry none. In Algebra you
obtain a general Solution, and there is an Expression in all
Cases of the Thing required; only within certain Bounds, that
Expression represents an imaginary Quantity, or rather is the
Symbol of an Operation which in that Case cannot be perfor-
med; and serves only to shew the Genesis of the
Quantity, and the Limits within which it is possible.
(Anfr. Skr. S. 357. Anm.). Jvfr. Chasles. Géométrie supérieure.
p. 57 og isærdeleshed p. 547.