Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
35 ikke er O: hvor skarpsindigt! „Altsaa", vedbliver Hr. Prof. St., „har den philosophiske Betragtning her (Phil. Mathem. S. 82) bragt os i Strid med den logiste Sætning: possibile est, quod non implicat contradictionem, ifølge hvilken Forf. dog S. 38 mener, at en rund Fiirkant er umulig, men paa S. 82 kommer til at et siirkantet Areal fra Uendelighedens Synspunkt er et trekantet". Men — lad os høre det endnu engang — hvordan er „Fors." nu egentlig kommen til, at et siirkantet Areal er trekantet? „Ih, det er jo klart af. hvad Hr. Prof. St. siger, og Hr. Prof. St. har altid Ret i, hvad han saadan siger, det er han naturligviis kommen til derved, at han, plaudite jam, i sin grove Uvidenhed er kommen til at antage C = O for en ordentlig Constant". — Skade, at C = O ikke er en ordentlig Constant; thi, det sorstaaer sig, var Nul, det rene Nul, en rigtig Constant, saa lod Trekanten nok være at være siirkantet, og naar C = O først kunde afholde Trekanten fra at være siirkantet, saa stulde C > O til Gjengjceld snart lære Fiirkanten af med de Nykker at ville være trekantet! See, paa den Slags Underholdende Slutninger argumenterer en Hr. Prof. St.; og nu træde Nogen iblandt „Europas Mathematikere" frem, og sige, at en Hr. Prof. Steen ikke er ligesaa hjemme i sin Logik, som i fine Constauter; nu sige Nogen, at en Hr. Prof. Steen ikke har havt Gavn af „Erkjendelse og Granskning"; nu sige Nogen, at eu Hr. Prof. Steen med sin Npiagtighed, sin sjeldne, fast Utrolige Nøjagtighed maa „trætte Læseren"! thi at han selv beklager at maatte trætte Læseren, er dog vel „i al Beskedenhed" en Hentydning til, at han her med sin „gode Villie" — „tillader" sig at underholde Læseren. IV. „Han (Forf.) har fattet den fyrste mathematiste Betydning af Begreberne Nul og Uendeligt, som rene Stor- relsesgrcendser. Derimod har han kun en uklar Forestilling om den væsentlige Charakteer, disse Begreber have som Midler til at udtrykke Negationer i positiv Form, og ende- lig har han siet ingen Anelse om deres Betydning som 3*