Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Overgangsformer, hvoraf netop fremskinner noget Qualitativt
i Modsætning til den rene Quantitet, indenfor hvilken Ma-
thematiken ellers bevæger sig. Men heri have netop Ma-
thematiken og Philosophien deres væsentligste Berpringspunkt,
om hvilket det vistnok gjcelder, at det kunde tilfulde belyses,
naar de to Videnskaber komme hinanden impde.... Han
er tildeels som Følge af en urigtig og uklar Opfattelse af
Begreberne Nul og Uendeligt, i Vilderede med Hensyn til
alle Formler, hvori disse ejendommelige Former sremtræde,
saasom ved at give oo O, || m, m." (Bidr. S. 48—
49; jvf. S. 19—30).
Den mathematiste Troesbekjendelse, hvormed Hr. Prof.
St., som allerede forhen er bemærket, indleder dette Afsnit,
idet han aflægger Vidnesbyrd om sin uforgribelige Mening
angaaende Uendelighedsproblemet, frembhder for en nærmere
Betragtning adstillige ret interessante Sider. Ligesom det
nemlig er en kategorifl Feil at ville anbringe en objectiv
Viden, hvor Troens subjective Forvisning maa være det
ene Gyldige, saaledes er det paa den anden Side en ligesaa
kategorifl Feil at ville bringe Troen i Anvendelse, hvor en
objectiv Viden ene og alene kan gjælde. At Hr. Prof. St.
med sin „strenge Kritik" virkelig har et Hang og det endog
et iscer for en Mathematiker meget betænkeligt Hang til, hvor
det convenerer ham, at anbringe Troens, Meningens og den
subjective Opfattelses magelige Kategorier, er klart af mange In-
dicier. Naar han saaledes i Anledning af det Ramus — og ak,
tillige Lagrange — „ganske ejendommelige Beviis" (Bidr. S. 40)
yttrer med en ham ingenlunde Uklædelig, men vistnok usædvanlig
Beskedenhed: „jeg tillader mig at tilfpie nogen Tvivl om, at
Enropas Mathematikere ville kunne enes om at anerkjende
Ramus's Beviis for fuldkomment tilfredsstillende?" da faaer
man et Indtryk, som var den mathematiste Læresætning med
Eet forvandlet til en Troesscetning, som kunde Gyldigheden
af et Beviis i hpieste Instans afgjpres for den enkelte