Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
36 Overgangsformer, hvoraf netop fremskinner noget Qualitativt i Modsætning til den rene Quantitet, indenfor hvilken Ma- thematiken ellers bevæger sig. Men heri have netop Ma- thematiken og Philosophien deres væsentligste Berpringspunkt, om hvilket det vistnok gjcelder, at det kunde tilfulde belyses, naar de to Videnskaber komme hinanden impde.... Han er tildeels som Følge af en urigtig og uklar Opfattelse af Begreberne Nul og Uendeligt, i Vilderede med Hensyn til alle Formler, hvori disse ejendommelige Former sremtræde, saasom ved at give oo O, || m, m." (Bidr. S. 48— 49; jvf. S. 19—30). Den mathematiste Troesbekjendelse, hvormed Hr. Prof. St., som allerede forhen er bemærket, indleder dette Afsnit, idet han aflægger Vidnesbyrd om sin uforgribelige Mening angaaende Uendelighedsproblemet, frembhder for en nærmere Betragtning adstillige ret interessante Sider. Ligesom det nemlig er en kategorifl Feil at ville anbringe en objectiv Viden, hvor Troens subjective Forvisning maa være det ene Gyldige, saaledes er det paa den anden Side en ligesaa kategorifl Feil at ville bringe Troen i Anvendelse, hvor en objectiv Viden ene og alene kan gjælde. At Hr. Prof. St. med sin „strenge Kritik" virkelig har et Hang og det endog et iscer for en Mathematiker meget betænkeligt Hang til, hvor det convenerer ham, at anbringe Troens, Meningens og den subjective Opfattelses magelige Kategorier, er klart af mange In- dicier. Naar han saaledes i Anledning af det Ramus — og ak, tillige Lagrange — „ganske ejendommelige Beviis" (Bidr. S. 40) yttrer med en ham ingenlunde Uklædelig, men vistnok usædvanlig Beskedenhed: „jeg tillader mig at tilfpie nogen Tvivl om, at Enropas Mathematikere ville kunne enes om at anerkjende Ramus's Beviis for fuldkomment tilfredsstillende?" da faaer man et Indtryk, som var den mathematiste Læresætning med Eet forvandlet til en Troesscetning, som kunde Gyldigheden af et Beviis i hpieste Instans afgjpres for den enkelte