Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
Mathematiker derved, at han fif den sanctioneret paa et Con- cilium af mathematifle Notabiliteter, ligerviis som den troende Katholik faaer fit Dogme sanctioneret paa et Concilium af kirkelige Autoriteter. Her er altsaa dog en Autoritetstro, der uvilkaarlig rører sig hos Hr. Prof. Steen, og det nag- let det jo netop er Hr. Prof. Steen, som ved denne Leilig- hed har følt sig opfordret til at optræde „ikke med nogen selvtagen eller indbildt Autoritet, ikke med Henviisning til andre mathematifle Forfattere" (naturligviis med Undtagelse af „Europas Mathematikere"), „men ene og alene med Grunde." I Hr. Prof. Steens Opfattelse endog af det blot Ma- thematiske mærker man ikke blot Fagmanden, der eensidig seer Alt i sin særskilte Videnskabs Lys, men tillige den ma- thematifle Forretningsmand, der allerede har tillagt sig en bestemt Maneer, en noget stereotyp Fremgangsmaade, hvori Routinen skal bøde paa manglende Aandsfrihed, ja den complette Autoritetsmand, der kræver Respect for sin Me- ning, sin individuelle Mening, som man kræver Respect for en Trumf. Tyr man ikke gaae ud fra flige psychologiske Forudsætninger, saa bliver den paafaldende Ugenerthed, den overordentlige Selvtillid, hvormed en Mand, der jo dog ikke vil optræde „med nogen selvtagen eller indbildt Autori- tet", i Mathematikens Navn tør stemple hver Sætning, der ikke behager ham, med sit „urigtigt", „galt", „ravgalt", „meningsløst", som var han ikke blot mathematist Fagmand, men den incarnerede Mathematik i egen Person, aldeles ubegribelig; kun med en stærk Tilsætning as et til Fagtroen Hørende bliver det forklarligt, at en Mand, hvis Dannelse neppe har ført ham i den Retning, der meest begunstiger en strengere, alsidigere og sammenhængende Begrebsudvikling, frist væk gaaer løs paa, hvad han vitterlig ikke har forstaaet, ja, som det synes, ikke engang gjort sig mindste Uleilighed med at forstaae, men snarere, at vi ikke stulle miskjende „den gode Villie", Uleilighed med at misforstaae.