Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mathematiker derved, at han fif den sanctioneret paa et Con-
cilium af mathematifle Notabiliteter, ligerviis som den troende
Katholik faaer fit Dogme sanctioneret paa et Concilium af
kirkelige Autoriteter. Her er altsaa dog en Autoritetstro,
der uvilkaarlig rører sig hos Hr. Prof. Steen, og det nag-
let det jo netop er Hr. Prof. Steen, som ved denne Leilig-
hed har følt sig opfordret til at optræde „ikke med nogen
selvtagen eller indbildt Autoritet, ikke med Henviisning til
andre mathematifle Forfattere" (naturligviis med Undtagelse
af „Europas Mathematikere"), „men ene og alene med
Grunde."
I Hr. Prof. Steens Opfattelse endog af det blot Ma-
thematiske mærker man ikke blot Fagmanden, der eensidig
seer Alt i sin særskilte Videnskabs Lys, men tillige den ma-
thematifle Forretningsmand, der allerede har tillagt sig en
bestemt Maneer, en noget stereotyp Fremgangsmaade, hvori
Routinen skal bøde paa manglende Aandsfrihed, ja den
complette Autoritetsmand, der kræver Respect for sin Me-
ning, sin individuelle Mening, som man kræver Respect for
en Trumf. Tyr man ikke gaae ud fra flige psychologiske
Forudsætninger, saa bliver den paafaldende Ugenerthed, den
overordentlige Selvtillid, hvormed en Mand, der jo dog
ikke vil optræde „med nogen selvtagen eller indbildt Autori-
tet", i Mathematikens Navn tør stemple hver Sætning, der
ikke behager ham, med sit „urigtigt", „galt", „ravgalt",
„meningsløst", som var han ikke blot mathematist Fagmand,
men den incarnerede Mathematik i egen Person, aldeles
ubegribelig; kun med en stærk Tilsætning as et til Fagtroen
Hørende bliver det forklarligt, at en Mand, hvis Dannelse
neppe har ført ham i den Retning, der meest begunstiger en
strengere, alsidigere og sammenhængende Begrebsudvikling,
frist væk gaaer løs paa, hvad han vitterlig ikke har forstaaet,
ja, som det synes, ikke engang gjort sig mindste Uleilighed
med at forstaae, men snarere, at vi ikke stulle miskjende
„den gode Villie", Uleilighed med at misforstaae.