Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
At Hr. Prof. St., med al Respect for hans Routine
som Regnemester, ingenlunde er den Mand, man skal hen-
vende sig til, naar man vil vide Bested om det i Mathe-
matiken Uendelige, er klart af hele hans Bidrag, og bliver
især tydeligt af, hvad han foredrager os i dette og i Par-
tier af de følgende Afsnit. Allerede den Begyndelse, han
gjpr med at mdrpmme, at der vel gives et mathematisk
Begreb: Uendelig, „der opstaaer og kommer til Anvendelse,
og som er yderst vigtigt og tilmed vanskeligt, fordi det er
af blandet Natur", lader os ane, at vi i det Uendelige, han
anseer for hderst vigtigt og tilmed vanskeligt, ville træffe paa
endeel Blandingsgods, man helst maa see at skille sig af med, for
ikke at belæmre Begrebsudviklingen. Strax idet han lader sin
hovmestererende Kritik svinge Korporalstokken over de fyrste
opstillede Rækker, flaaer han feil. I den lange Rettelse (Bidr.
S. 21) er der ikke et Ord, ikke et eneste Ord, der vedkommer
det, han vil rette. I sin Iver og Hast har han nemlig sect
feil, og løber strax vild iblandt „de forskjellige Veie"; thi ved
„te forskjellige Veie" betegnes ingenlunde, hvad han, der sjæl-
dent bryder sig om nogen Sammenhæng, g jætter paa, men,
hvad der tydelig fremgaaer af Sammenhængen, /*(n) = a-|-nx
for den arithmetiske, /*(n) = - — for den harmoniske og
/*(n) = axn s or den geometriske Række. Vistnok har han
ligesom en Fornemmelse af, at her i det Hele er noget Un-
derligt, og navnlig har et lille „men" i Texten tilladt sig
at gjpre Hr. Prof, opmærksom paa, at han vist maatte
være gaaet feil; men Hr. Prof. St., der, som sagt, har
Hang til Autoritetstro, og derfor aldrig kan troe, at det
sknlde være ham, ham selv, der tog feil, men derimod meget
let troe, at „Forf." har begaaet en Dumhed, var det end
en uhyre Dumhed, sætter frisk væk sit eget „idet" istedetfor
Textens „men", og saa gaaer Rettelsen strygende.
„Jeg stal," siger Hr. Prof. (Bidr. S. 22) „lade al-
deles ude af Betragtning, at Sammenhængen mellem Alt