Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
39 dette" (Philos, og Mathem. S. 20—26) „er for lys til at kunne fortjene Navn af en „Begrebsudvikling"; men de deri forekommende Urigtigheder maae paavises." Altsaa: Hr. Prof, vil nok paastaae, at Sammenhængen og det en Sammen- hæng, af hvad der optager hele 6 Sider, er for løs til at fortjene Navn af „Begrebsudvikling"; men dersom Nogen skulde falde paa at betvivle hans Paastand, og afæske ham en Smule Begrundelse, saa er det jo med det Samme er- klæret, at her ingen Grund er til at spprge om nogen Grund, da Sligt skal „lades aldeles ude as Betragtning"; altsaa: to Erklæringer i een Erklæring! Dersom her ikke forudsættes Fagtro, Autoritetstro, og det endog en temmelig blind Autoritetstro, hvad er da Autoritet? hvad er Autori- tetstro? Naar Hr. Prof. St. endvidere (Bidr. S. 24) i Anledning af sin Mening om Noget, hvoraf han ikke har fattet Meningen, udbryder: „Men stulde det være Me- ningen, saa ville den og lignende Bemærkninger være dpds- dpmte", fyrer han da ikke et Sprog, som om han sad paa Mathematikens Pavethrone, forkyndte Dogmerne, og slyn- gede sit Anathema imod „de Dvdsdpmte"? Dog, lad os ikke glemme det, Hr. Prof. St. vil jo ingen Antoritetstro, Hr. Prof. St. er jo netop den Mand, der har „følt sig op- fordret til at optræde, ikke med nogen selvtagen eller ind- bildt Autoritet, men ene og alene med Grunde." Et Exempel paa, hvad det er for Blandingsgods, Hr. Prof. St. vil paaprakke Philosophien, naar den vover at røre ved det mathematisk Uendelige, er „ten væsentlige Cha- racter, Begreberne Nul og Uendeligt", ifølge hans Mening, „skulle have s om Midler til at udtrykke Negationer i positiv Form." „Naar der spsrges (Bidr. S. 27), hvormeget skal der lægges til a for at give a, saa svares der i Ord: der skal ikke lægges Noget til, altsaa benegtende, men der svares i Tegn: a — a = O, der skal lægges Nul til, altsaa bekræftende, idet Negationen er lagt i Nullet. Naar der fremdeles spørges, hvor mange Gange flal 0 gjpres større for at give