Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
kun anføres et Par Exempler, for dog yderligere at vise,
med hvilken Selvtillid Hr. Prof. St. indlader sig paa at
bedømme, hvad han aldeles ikke har givet sig Tid til at
gjennemtcenke.*)
„Det vil være rigtigst," siger han i Bidr. S. 23,
„først at vise, hvorledes Forf.s eget Exempel Hyperblen og
*) Nogle Exempler. 1) Bidrag S. 43. Angaaende den Slutning:
„men naar det er beviisligt, at Forholdet for det Uendelige bli-
ver det samme som for det Endelige, kan det Uopnaaelige siges
at være opnaaet," tilfoies: „Dette er urigtigt", og det henfores
endog under Exemplerne paa „grove Urigtigheder." En saadan
Rettelse forraader Tankeloshed; thi dersom det lovbestemte For-
hold ikke forblev dct samme, enten Forholdsleddene iovrigt ere
endelige eller uendelige, kunde de saakaldte ubestemte Former jo
aldrig besteinmes. Det Tankelose træder endnu stærkere frem,
idet Rettelsen fortsættes: „allerede i Mathematikens forste Ele-
menter træffes utallige Exempler paa, at man kjender to Stpr-
relsers Forhold uben at kjende Storrelserne selv." Der behoves
kun en ringe Grad af mathematifl Tænksomhed for at indsee, at
ingen Storrelse er til at kjende uden Relationer og Forhold.
Hvad er vel Eenheden? Skal 1 ikke tages paa samme umiddel-
bare Maade, som man tager en Pind: saa er 1 kun at bestemme
som Forhold af to ligestore Stprrelser: = ■— =. lim.
X oo
— Lim.— = — = 1. Staaer det nu fast, at enhver Storrelse
bestemmes ved den bestemte Eenhed, da staaer det ogsaa fast, at
Eenheden selv bliver oprindelig bestemt som et Forhold: den op-
rindelige Storrelsesbestemmelse er en Relations- og Forholds-
bestemmelse. 2) I Bidrag 45, angaaende den Sæt-
ning, at Differentialcoefficienterne af forskjellig Orden, „stjxmdt
forskjellige fra hverandre indbyrdes) dog i Sammenligning med
endelige Størrelser, hver især ere som bemærkes: „Dette er
urigtigt, thi de forfljellige Differcntialcoefficienter ere i Reglen
bestemte endelige Størrelser"... „Feilen er, at Forf. S. 55
, dy O
og 60 opstrller — -q- ..., men glemmer, at naar Differen-
tialet dx er givet, saa er Differentialet dy ogsaa givet ved dx."