Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
dens Ashmtote, der ved at oplyse Begrebet „Uendelig Til-
nærmelse" slet ikke har dermed at bestille... at det Endelige
En eneste saadan Rettelse er tilstrækkelig til at stemple den Vil-
kaarlighed, hvormed Hr. Prof. St. anbringer sine Rettelser. I
Phil, og Mathem. S. 55 siges udtrykkelig: „I Forhold til en
hvilensomhelst endelig Stprrelse ere dx og dy begge = O, men
til hinanden indbyrdes ere de desuagtet i et ganste bestemt For-
(1Y O y 1
hold: = 7T ligesaa bestemt som s. Ex. — eller som^ eller
(IX U A Ö
2
som -g-. At Differentialcoefficienterne i denne Forstand kunne
være bestemte endelige Størrelser, og i Reglen ere det, er da
ingenlunde overseet; men Sagen er, at Hr. Prof, ikke kan for-
staae, hvad der ikke er fremsat med de samme Ord, hvori han
med sin Routine er vant til at faae det fremsat, og derfor ikke
seer, at ^: = her udtrykkelig skal betegne, at den bestemte
Storrelse er Eet med det bestemte Forhold, og at dette bestemte
Forhold kan fastholdes, uagtet Forholdsleddene ere forsvindende,
at, med andre Ord, — hvad han heller ikke har forstaaet —
dy
„Forholdet for det Uendelige, bliver det samme som for det
Endelige". 3) Bidr. S. 47: „Side 75 i Noten findes: „Da
en Constant ikke kan have noget Differential, kan den heller ikke
have noget Integral." „Det forste", hedder det, indeholder ingen
Begrundelse af det sidste, og det sidste er tilmed urigtigt." — At
man nu i Beregningernes Maskineri kan anvende Betegnelsen for
uendelig Summation ogsaa af Led, der ikke ere Differentialer,
stal indrommes; men i Begrebet, og her handles jo om „Be-
grebsudvikling", er Integralet saaledes modsat Differentialet, at
de svare til hinanden: Jntegration forudsætter veesenlig Tifferen-
tiation. Naar det endvidere hedder, at i Jaåx — ax -f- c er
a dx constant: da Leroer denne Rettelse paa en Spidsfindighed;
thi ved en Constant, der ikke kan have noget Differential, tænkes
her naturligviis ikke paa Differentialet selv: dx kan, uagtet den
cl v
i et Forhold som er constant, ingenlunde slaaeS sammen med
en umiddelber Constant C, At gaae i det Enkelte med Alt, hvad