Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
skulde kunne ligge uendelig nær ved det Uendelige... thi enten er Abscissen x endelig, og saa ere y, og y endelige Størrelser med en endelig Differens, eller x er uendelig, og saa blive og y uendelige med Differensen Nul." Af denne Rettelse sees, at Hr. Prof. St. ikke blot til mathe- matist Brug, hvad der kan være meget priseligt, anvender Grcendsemethoden, men at han tillige er, ved den megen Routine, saaledes forhexet af denne Methodes abstracte: enten — eller, at Methoden er bleven ham til Maneer. Men naar Grcendsemethodens mechaniske: enten —eller først er bleven en Mathematiker til Maneer, flal han nok lade være at fatte Det, hvorpaa det væsentlig kommer an i en Begrebsudvikling af det Uendelige. Ifølge Grændseniethodens: enten—eller, enten Endeligt eller Uendeligt, kommer man ved et kritist Spring fra En- deligt til Uendeligt, ligesom man ved et kritisk Spring kan komme fra Landet i Vandet: nu er x endelig, nu er x uendelig,*) nu er man paa Landet, nu er man i Vandet. Kan man nu maafkee ved idelig Springen omsider drive det til, at man i Springet springer Bevægelsen over: da gjyr man sit fjerde Kunststykke, en Præstation ligesaa glimrende, som Bortfjernelsen af Begrebet Multiplication fra Functio- nen Product, ligesaa glimrende, som Sammenstykningen as Trekanten ved de uendelig mange Rectangler, endnu mere glimrende, end Paaviisningen af en Forskjel imellem oo O Hr. Prof. St. i toileslos Vilkaarlighed har produceret af Lost og Fast, vilde være for vidtloftigt. Som charakteristifl for de mang- foldige, aldeles uhjemlede Fyldekalksrettelser flal endnu kun til- foies, at j adx = ax 4- C nu dog alligevel <Bidr. S.47) har faaet Tilladelse til at gjælde for et bestemt Integral, medens vi derimod Bidr. S. 14 correxes med den Rettelse, at det netop er den arbitrære Constant, der gjor Integralet ubestemt. *) Jvfr. Mathem. og Dialektik. S. 59—60.