Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
skulde kunne ligge uendelig nær ved det Uendelige... thi
enten er Abscissen x endelig, og saa ere y, og y endelige
Størrelser med en endelig Differens, eller x er uendelig,
og saa blive og y uendelige med Differensen Nul." Af
denne Rettelse sees, at Hr. Prof. St. ikke blot til mathe-
matist Brug, hvad der kan være meget priseligt, anvender
Grcendsemethoden, men at han tillige er, ved den megen
Routine, saaledes forhexet af denne Methodes abstracte:
enten — eller, at Methoden er bleven ham til Maneer.
Men naar Grcendsemethodens mechaniske: enten —eller først
er bleven en Mathematiker til Maneer, flal han nok lade
være at fatte Det, hvorpaa det væsentlig kommer an i en
Begrebsudvikling af det Uendelige.
Ifølge Grændseniethodens: enten—eller, enten Endeligt
eller Uendeligt, kommer man ved et kritist Spring fra En-
deligt til Uendeligt, ligesom man ved et kritisk Spring kan
komme fra Landet i Vandet: nu er x endelig, nu er x
uendelig,*) nu er man paa Landet, nu er man i Vandet.
Kan man nu maafkee ved idelig Springen omsider drive det
til, at man i Springet springer Bevægelsen over: da gjyr
man sit fjerde Kunststykke, en Præstation ligesaa glimrende,
som Bortfjernelsen af Begrebet Multiplication fra Functio-
nen Product, ligesaa glimrende, som Sammenstykningen as
Trekanten ved de uendelig mange Rectangler, endnu mere
glimrende, end Paaviisningen af en Forskjel imellem oo O
Hr. Prof. St. i toileslos Vilkaarlighed har produceret af Lost og
Fast, vilde være for vidtloftigt. Som charakteristifl for de mang-
foldige, aldeles uhjemlede Fyldekalksrettelser flal endnu kun til-
foies, at j adx = ax 4- C nu dog alligevel <Bidr. S.47) har faaet
Tilladelse til at gjælde for et bestemt Integral, medens vi derimod Bidr.
S. 14 correxes med den Rettelse, at det netop er den arbitrære
Constant, der gjor Integralet ubestemt.
*) Jvfr. Mathem. og Dialektik. S. 59—60.