Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

49 «hi Udtrykket: = —v— =- viser da vel dx2 d x dx saa tydeligt, som mvligt, hvad der skal forstaaes ved den Tilvcext, hvormed tg«, nemlig maalt med d x, varierer, naar x voxer. Hvad der siges om „Udtrykkets Gjentagelse" . d2 y er endvidere urigtigt, thi forekommer kun een eneste Gang saaledes, at man ved absolut ikke at ville underforstaae det dx, hvormed Tilvcexten maales, og hvorved den altsaa forst er fUldstcendig bestemt, kan vride det ind under en Misforstaaelse. At Gjentagelsen af et fejlagtigt Udtryk, selv om en saadan Gjentagelse havde fundet Sted, uden videre stulde være et Beviis imod Mnligheden af en Trykfeil, er endelig en Slutningsmaade, som Hr. Prof. St., trods sin overordentlige Nøjagtighed, alligevel, om ikke for Andres, saa dog for sin egen Skyld, stulde være lidt forsigtig med at anvende. I Bidr. (S. 34) gjentages det jo udtrykkeligt, at den Rest, som efter xn skal tilfpies, er -—- *). Hvad, om nu xn Rogen, i Anledning af, at den samme Feil unegtelig gjentages, ved behprige Trompetstød vilde bekjendtgjpre, at Hr. Prof. St., En af „Europas Mathematikere", endnu lægger en saa grov Uvidenhed for Dagen, at han antager den efter xn følgende Rest for ---------! Hr. Prof. St.'s „Bidrag" 6ærer i det Hele som i det Enkelte Præg af at være et ved en vis Dieblikkets Stem- *) „I det mathematifle Sprog er Prædicatet congruent med Sub- jectet"; af denne Sætning vil Hr. Prof. St. bevise, at man ikke ter strive —-— = 14-x 4-x2 -4-... Dersom det nu hermed 1 — x var sagt, at man ved at tage flere og flere Led i den uendelige Række stedse mere nærmede sig den ved —-— udtrykte endelige 1 — x 4