Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

48 telser har lagt for Dagen: da havde han vel, istedetfor at argumentere fra en Ligning, hvis hele Betydning i denne Sammenhæng, beroer paa den Trivialitet, at oc — a == oo, til „en uendelig stor Feil", tænkt sig lidt om, og besindet sig paa, hvad de fra Mathematikens Historie bekjendte Stri- digheder om Flnxionsmethoden, Jnsinitesimalmethoden og Grcendsemethoden vel kunne have at betyde; og dersom Hr. Prof. St. var kommen til at tænke nærmere over sin Videnskabs Historie, vilde han ikke blot have seet sig lidt nærmere for med det Ramus — og ak! tillige Lagrange, „ganske eieudommelige Beviis", men vist ogsaa have betænkt sig to Gange, inden han saa offentligt og nforbeholdent, aflagde en „Troesbekjendelse", som denne: „Der er for det Fyrste ikke Noget, man kan benævne „Uendelighedsproble- met" i Mathematiken". Hvorledes Hr. Prof. St.s Rettelser retfærdiggøre den Udstykning, hvorved han, for at „gruppere Stoffet", har gjort Brud paa al Sammenhæng og Tankegang, maa end- og „den mindre Indviede" nu vel kunne bedømme. Vistnok har Hr. Pros. St., især i Begyndelsen, en Forestilling om, at der maa gjsres Forfljel imellem væsentlige og uvæsent- lige Feil, og navnlig synes det at være gaaet klart op for ham, at „umiskjendelige Tryk- og Skrivfeil" maae hen- regnes blandt de uvæsentlige; men, hvor lidt han i sin store Nsiagtighedsiver er tilbøjelig til at lade nogen Feil undskylde sig med, at den kun er en Trhkfeil, kan blandt Andet sees af følgende Exempel: „Side 65 (Bidr. 46) paastaaes, at d2 V - -2- er den Tilvæxt, hvormed tg « varierer, naar x voxer. d2 y , Det er urigtigt, thi denne Tilvæxt er—, og her er in- gen Trhkfeil, som hele Udviklingen og Udtrykkets Gjentagelse beviser". Allerede i Udtrykket „paastaaes" ligger en vil- kaarlig Overdrivelse, saa at dette Udtryk forsaavidt er urigtigt. Hvad der siges om „hele Udviklingen" er ligeledes urigtigt;