Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
vise, at de mathematiske Udsættelser, jeg her seer mig nød-
saget til at gjsre, ere uberettigede eller Uvæsentlige? Det
vilde unegtelig være mig en Overraflelse, om han vilde
forsøge derpaa, men lykkes ham kan det ikke." — For at fyre
et saadant Sprog imod en saadan Mand, maa man være
sig sin Overlegenhed bevidst, og Hr. Prof. Steen er just en
Mand, der er sig sin Overlegenhed bevidst, En saadan
„Europas Mathematiker", der er sig sin Overlegenhed be-
vidst, er naturligvüs ingen miles gloriosus, men en impo-
nerende, intimiderende Skikkelse. Det er da at vente, at
denne ligesaa negative som positive Størrelse, denne ligesaa
hovmestererende som triumpherende Skikkelse vil i Fremtiden,
som hidtil, hævde sin Plads, vise sin Overlegenhed, og be-
vare sin Holdning, altid imponerende, intimiderende, hov-
. mestererende, triumpherende.
I alle Videnskaber og da fornemmelig i den exacteste
af alle Videnskaber gjælder det at være nøjagtig. Men den
sande Nviagtighedsfordring maa altid referere sig til en
Forfljel imellem Væsentligt og Uvæsentligt, og denne For-
fljel igjen til en asgjsrende Synsmaade, en det Hele saa-
velsom det Enkelte bestemmende Tankegang.
Nøjagtighed og Fuldstændighed hyre blandt de
Kategorier, hvis dialektiske Dobbeltsidighed især viser sig i Be-
stemmelsen af Grændseforholdet mellem Philosophien og
Fagvidenskaberne. Hvad der i saa Henseende er sagt om
Kategorierne: Dunkelhed, Klarhed og Tydelighed (Phil.
Propæd. S. 108—109), gjælder da ogsaa om Nøjagtig-
heden og Fuldstændigheden. „Enhver videnskabelig Frem-
stilling af dybere Indhold har altid en Mængde lysende
Punkter i Forgrunden, en Mængde dunkle Punkter i Bag-
grunden, og mellem begge mangfoldige Overgange. Hvor
flere Videnskaber behandle det Samme, vil enhver gjvre Sit
tydeligt; men de ville aldrig gjpre det Samme tydeligt paa
samme Maade." Ligesaa med Hensyn til Nøjagtighed.
Hvad en Udvikling ifølge sit Diemed maa bestemme med