Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
51 vise, at de mathematiske Udsættelser, jeg her seer mig nød- saget til at gjsre, ere uberettigede eller Uvæsentlige? Det vilde unegtelig være mig en Overraflelse, om han vilde forsøge derpaa, men lykkes ham kan det ikke." — For at fyre et saadant Sprog imod en saadan Mand, maa man være sig sin Overlegenhed bevidst, og Hr. Prof. Steen er just en Mand, der er sig sin Overlegenhed bevidst, En saadan „Europas Mathematiker", der er sig sin Overlegenhed be- vidst, er naturligvüs ingen miles gloriosus, men en impo- nerende, intimiderende Skikkelse. Det er da at vente, at denne ligesaa negative som positive Størrelse, denne ligesaa hovmestererende som triumpherende Skikkelse vil i Fremtiden, som hidtil, hævde sin Plads, vise sin Overlegenhed, og be- vare sin Holdning, altid imponerende, intimiderende, hov- . mestererende, triumpherende. I alle Videnskaber og da fornemmelig i den exacteste af alle Videnskaber gjælder det at være nøjagtig. Men den sande Nviagtighedsfordring maa altid referere sig til en Forfljel imellem Væsentligt og Uvæsentligt, og denne For- fljel igjen til en asgjsrende Synsmaade, en det Hele saa- velsom det Enkelte bestemmende Tankegang. Nøjagtighed og Fuldstændighed hyre blandt de Kategorier, hvis dialektiske Dobbeltsidighed især viser sig i Be- stemmelsen af Grændseforholdet mellem Philosophien og Fagvidenskaberne. Hvad der i saa Henseende er sagt om Kategorierne: Dunkelhed, Klarhed og Tydelighed (Phil. Propæd. S. 108—109), gjælder da ogsaa om Nøjagtig- heden og Fuldstændigheden. „Enhver videnskabelig Frem- stilling af dybere Indhold har altid en Mængde lysende Punkter i Forgrunden, en Mængde dunkle Punkter i Bag- grunden, og mellem begge mangfoldige Overgange. Hvor flere Videnskaber behandle det Samme, vil enhver gjvre Sit tydeligt; men de ville aldrig gjpre det Samme tydeligt paa samme Maade." Ligesaa med Hensyn til Nøjagtighed. Hvad en Udvikling ifølge sit Diemed maa bestemme med