Matematikens Betydning og Anvendelse

92 deligt tab efter et større antal kast være alde- les sikkert. Jeg skal endnu omtale et andet problem, som Chevalier de Méré forelagde Pascal, og som Chevalieren selv ikke kunde løse, men som Pa- sal saavelsom Fermat gav hver sin særkilte Op- løsning af. I et hasardspil spille to personer et parti om et vist antal points; enhver af dem har fået visse points, men ulige mange. Nu ville de hæve partiet uden at fuldføre det; der spørges, hvor- ledes skulle de dele indsatsen? For bedre at fixere tanken, ville vi tænke os, at der spilles med et pengestykke om 3 points, således at hvergang kronen kommer op, får den første at spillerne 1 point, hvergang mynten kommer op, får den anden 1 point. Vi antage fremdeles, at den første spiller har fået to gange krone, altså 2 points, den anden 1 gang mynt, altså 1 point. Indsatsen, hvorom der spilles, er f. ex. 1 spd. De ville nu hæve spil- let, og spørgsmål er, hvor stor del af indsatsen tilkommer hver. Det er for det første klart, at de ikke kunne dele ligt; thi den spiller, som har det største antal points, har en større sandsynlighed forat vinde end den anden; følgelig bør han også have en større del af indsatsen.